Skudkampe sender nye rystelser gennem Balkan

Heftige skudvekslinger mellem makedonske soldater og albanske separatister sendte mandag nye rystelser gennen Balkan. Journalister overværede, hvordan skyderiet gik i gang ved den makedonske landsby Tanusevci tæt ved grænsen til Kosova. Fra landsbyen Debelde i Kosova kunne journalisterne følge, hvordan en snes formodede albanske separatister gik i stilling på den anden side af grænsen, og kort efter gik skyderiet i gang. Senere på dagen sagde en amerikansk militærtalsmand, at flere af de albanske angribere klædt i sorte uniformer var ved at forlade området og var forsvundet hen over grænsen. Talsmanden anslog, at gruppen talte mellem 70 og 150 mænd. Han sagde, at de bevæbnede mænd var forsvundet ind i huse, hvor de havde smidt deres våben og uniformer og iført sig almindeligt tøj, før de krydsede grænsen. Amerikansk overvågning Amerikanske soldater fra KFOR-fredsstyrken ankom mandag morgen til Debelde i ni terrængående Humwee-mandskabsvogne og to Apache-helikoptere for at overvåge situationen. Der har været voksende spænding langs grænsen de seneste uger, og det blev yderligere forstærket søndag, da tre makedonske soldater blev skudt og dræbt af albanske separatister. Der er ikke noget entydigt billede af, hvad der foregår i området. Nogle etniske albanere i Makedonien har klaget over, at de chikaneres af de makedonske soldater, mens andre siger, at der er tale om en afledningsmanøvre fra de albanske separatister, der for øjeblikket kører en væbnet offensiv i Presevo-dalen i det sydlige Serbien - angiveligt med det formål at løsrive det overvejende albanske område fra Serbien. Bulgarien tilbyder militær hjælp Der var ikke umiddelbart reaktioner fra den makedonske regering på mandagens skyderi, men det var der til gengæld fra landets naboer. Bulgariens præsident, Petar Stojanov, tilbød at sende bulgarske soldater, hvis Makedonien »anmoder sine naboer eller internationale organisationer« om det. Ifølge Stojanov har det nordlige Makedonien udviklet sig til »en ny frontlinje omkring Kosova«. Græske fordømmelser Grækenlands regering opfordrede til stærkt at fordømme begivenhederne i Makedonien. »Vi er bekymrede. Det internationale samfund må sende en klar besked til de albanske terrorister«, sagde en talsmand for regeringen. Situationen i Makedonien blev samtidig betegnet som »meget alvorlig«. I NATO er der bekymring for, at de albanske separatister har fået blod på tanden efter den relative succes, som Kosovas Befrielseshær (UCK) har haft i Kosova. Det albanske spørgsmål Det albanske spørgsmål er ligesom i Serbien særdeles kritisk i Makedonien, hvor en fjerdedel af de to millioner indbyggere ifølge de officielle tal er etniske albanere. Lige siden Makedoniens løsrivelse fra Jugoslavien i begyndelsen af 1990erne har albanske grupper klaget over, at de udsættes for diskrimination. Omvendt har makedonske nationalister advaret om, at alle albanere i regionen pønser på at oprette et Stor-Albanien. I forvejen er KFOR travlt optaget af en anden grænsekonflikt i det østlige Kosova, hvor separatister siver over grænsen og tager del i et væbnet oprør i den serbiske Presevo-dal. Makedonien har bedt FNs sikkerhedsråd om at gribe ind. Bl.a. opfordrer Makedonien til, at der oprettes en fem kilometer bred, afmilitariseret zone på Kosovas side af grænsen.