Sent i aften lokal tid forventes den første af de 33 indespærrede mænd i den sammenstyrtede San José-mine i Chile at stille sig ind i den kapsel, der skal føre dem alle op i friheden igen.
Redningsaktionen ventes at vare op mod et par døgn.
Ved overfladen venter såvel den chilenske præsident samt de mange familiemedlemmer, der gennem mere end to måneder stædigt har holdt fast i håbet om at se deres kære igen.
Mareridtet slutter
Den knap 700 meter lange tur op bliver såvel afslutningen som kulminationen på to måneders mareridt.
Den stålkapsel, som de 33 mænd skal fragtes op, i er lige netop så stor, at en voksen mand kan være i den. Skakten, den skal hives op igennem, er ligeledes kun lige netop så stor, at det kan lade sig gøre.
Det kræver derfor ikke megen fantasi at fremkalde klaustrofobiske fornemmelser. Men er klaustrofobi overhovedet et tema for de 33 mænd, der for manges vedkommende har arbejdet i årevis som minearbejdere?
Indespærring ændrer perspektivet
Peter Nattestad, psykolog og daglig leder af Fobiskolen i København, vurderer, at de to måneders fangenskab i den kollapsede kobber- og guldmine netop er den årsag, som ændrer hele perspektivet for mændene.
»Grundlæggende lider minearbejdere ikke af klaustrofobi. Og under normale omstændigheder vil de givet være bedre rustet til at tage sådan en tur op. Men deres nuværende situation og det scenarie, som de har gennemlevet, har forandret alt«, siger Peter Nattestad og uddyber:
»Turen op bliver lang. Og for første gang i lang tid skal de gennemføre en udfordrende opgave helt isoleret fra omgivelserne og de andre minearbejdere«, siger han.
Angsten lurer
Han betegner turen op som »en spidsbelastning«. Og netop spidsbelastninger udløser ofte en række psykiske problematikker som for eksempel angst.
»Den belastning, som de har været igennem, vil få en del af dem til at reagere. Mændene vil være langt mere sårbare, end de har været på noget tidspunkt tidligere«, vurderer Peter Nattestad.
SE BILLEDER
Redningsmandskabet i Chile har tidligere forklaret, at de 33 indespærrede mænd vil blive inddelt i tre grupper i henhold til deres mentale og fysiske tilstand. Midtergruppen vil blive reddet op først, herefter skal de svageste reddes. De stærkeste af de 33 bliver dermed reddet op af minen som de sidste.
Minearbejdere skændes om plads i redningskapsel»Det tegner i retning af, at redningsmandskabet vurderer, at der vil komme nogle reaktioner under turen op«, siger Peter Nattestad.
Han forklarer, at den mest sandsynlige angstreaktion, som man kan forvente, er klaustrofobi.
»I den situation vil de formentlig begynde at hyperventilere, og de vil føle en meget stærk trang til at komme ud af kapslen. Kroppen kommer op at køre, og de får trang til at handle i en situation, hvor de er helt fastspændte. Reaktionen er den naturlige angstreaktion, men den er ikke hensigtsmæssigt, fordi de risikerer at gå i regulær panik og kan miste kontrollen«, siger Peter Nattestad.
LÆS ARTIKEL
Kronologi over mineulykken i ChileHan vurderer, at minearbejderne trods et godt sammenhold i de forløbne måneder har haft perioder med angst. Angstreaktioner gennem længere tid kan i spidsbelastningssituationen op gennem kapslen også vise sig ved, at minearbejderne bliver passive og lammede af angst. De vil da blive desorienterede og deres krop vil føles meget tung.
»Når så der kommer en lyd under transporten op, så vælder angsten frem med det samme. De bliver overopmærksomme, og sådan kan det svinge frem og tilbage med passivitet og overopmærksomhed«, siger Peter Nattestad og fortsætter:
»Det bliver meget hårdt for dem at blive overladt til sig selv i kapslen - også for de stærkeste. De stærkeste har måske netop overlevet på at kunne hjælpe andre. I kapslen vil de slet ikke kunne gøre noget, og det kan få håbløsheden til at sætte ind. I kapslen er de fuldstændig prisgivet«.
Et liv som helt
Selve redningsaktionen ventes at være fuldført senest fredag. Fra det øjeblik starter et nyt liv for dem alle. Og det vil formentlig være meget forskelligt, hvordan de tackler det nye liv, siger Peter Nattestad.
»Nogle kommer op med en oplevelse af, at de slet ikke magtede indespærringen og turen op. Denne gruppe vil føle, at det er de stærkeste i gruppen, der har båret dem gennem hele forløbet. Andre vil se tilbage på forløbet med en sejrsfornemmelse i maven«, siger han.
De 33 mænd hyldes allerede nu som superhelte i Chile. Forude venter diverse besøg i præsidentpaladser, tilbud om luksusferier med alt betalt og et liv i kameraernes blitzlys.
LÆS OGSÅ Minearbejdere bliver helte - en ny fremtid venter dem
»Den mentalt svageste del af mændene risikerer da at stå med en fornemmelse af at føle sig som en snyder, der ikke kunne bidrage med noget til fællesskabet«, siger Peter Nattestad.
Når ophejsningen begynder i morgen tidlig dansk tid, vil redningsmandskabet kunne følge minearbejderne nøje. Redningskapslen er således forsynet med et kamera. Mændene udstyres desuden med en iltmaske og en to-vejs radio, så de kan tale med redningsledelsen under den op til en time lange tur op fra mineskakten til jordoverfladen.
fortsæt med at læse
