Der er tale om magtmisbrug af værste skuffe, hvis USA og andre lande har lagt pres på en række virksomheder for at kvæle internetmediet WikiLeaks, der har offentliggjort fortrolige indberetninger fra den amerikanske udenrigstjeneste.
Det mener formanden for den danske afdeling af PEN, en verdensomspændende organisation af skribenter, der kæmper for det frie ord.
»Hvis myndigheder i forskellige lande - med USA i spidsen - nu forsøger at lægge pres på virksomheder, der samarbejder med WikiLeaks, ligner det et helt utilbørligt magtmisbrug«, siger PEN-formand Anders Jerichow, der til daglig er kronikredaktør på Politiken.
»Pressefriheden og forskellige mediers adgang til information på internettet kan ikke begrænses, fordi USA er utilfreds med en lækage i State Departments eget system«.
Slaget udkæmpes i cyberspace
I kølvandet på WikiLeaks' afsløringer af de fortrolige indberetninger fra den amerikanske udenrigstjeneste har der udkæmpet sig et voldsomt slag i cyberspace.
Kreditkortfirmaerne Visa og Mastercard har sammen med flere banker tilsyneladende nægtet at betjene WikiLeaks, mens internetgiganterne Amazon og Paypal har smidt WikiLeaks af deres servere.
LÆS ARTIKEL
Overblik: WikiLeaks under angrebWikiLeaks er ikke i tvivl om, at USA forsøger at kvæle Whistleblower-sitet, der omvendt har fået en hjælpende hånd af en gruppe anonyme hackere, der har angrebet blandt andre Visa.
Anders Jerichow kan godt forstå myndighedernes frustration over offentliggørelserne og understreger, at det amerikanske udenrigsministerium har en legitim interesse i at kunne føre en intern kommunikation i diskretion.
»Både myndigheder, virksomheder og foreninger har brug for interne overvejelser, før de formulerer en politik eller skrider til handling. Til gengæld må deres handlinger - såvel som naturligvis mulige ulovligheder - stå til ansvar i offentligheden«, siger Anders Jerichow.
Medierne har et ansvar
Modsat har medierne en grundlæggende forpligtigelse og ansvar for at at læse både regeringer og alle andre i kortene, mener Anders Jerichow.
»Derfor kan det godt være, at den, der har hacket de amerikanske diplomaters indberetninger og givet dem videre til WikiLeaks, er skyldig i brud på fortrolighed og bringes for en domstol. Men pressen har selvfrølgelig pligt til at skaffe sig så stor viden, også om amerikansk og international diplomati, som overhovedet muligt«, siger han og fortsætter:
»Hvis USA vil benytte sig af sin ret til at retsforfølge en medarbejder, der har hacket sig til oplysninger, der ikke vedkommer ham, og efterfølgende har lækket dem til uvedkommende udenfor den amerikanske udenrigstjeneste, her WikiLeaks, må det ske ved en domstol«.
LEDER Tag afstand fra angrebet på informationsfriheden
Den danske PEN-formand understreger, at medierne også har pligt til at forholde sig kritisk til WikiLeaks.
»Hvem repæsenterer denne organisation? Hvordan skaffer den sine informationer? Hvordan forsøger den at styre den offentlige debat ved at dosere sine afsløringer?«, lyder det fra Anders Jerichow:
»Og hvad er motiverne ved Wikileaks egen udvælgelse af dokumenter, som den bringer videre, for Wikileaks tiltager sig jo selv en ret til at sortere og redigere. Det kan være lige så farligt som det, myndigheder har i gang. For Wikileaks står ikke til politisk eller demokratisk ansvar. Det er medierne nødt til at forholde sig kritisk til«, siger han.
fortsæt med at læse
