For fire år siden vandt Felipe Calderon valget i Mexico med løfter om at slå ned på landets narkokarteller.
Men den mexicanske præsident har svært ved at prale af større fremskridt i narkokrigen: Alene i år er over 15.000 mord knyttet til narkokriminaliteten.
Og i weekenden blev endnu 51 mennesker myrdet - blandt dem 15 mænd, der blev fundet halshugget i den populære ferieby Acapulco.
LÆS Narkoopgør koster stribevis af liv i berømt ferieby
Og op mod 1.000 områder i landet er ifølge nyhedsbureauet AFP uden for statens kontrol: Der er intet politi, borgerne flygter eller lever i frygt, mens forskellige narkobander kæmper med hinanden og mod det militær, Calderon har kastet ind i kampen.
Regeringen: Kun problemer i få områder
Regeringen siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at de mange problemer er begrænset til få distrikter.
»Staten kontroller hele sit territorium. 80 procent af de mord, der tilskrives organiseret kriminalitet, sker i 162 af Mexicos 2.456 kommuner«, har regeringens sikkerhedstalsmand, Alejandro Poire sagt.
Netop statens offensiv mod narkokartellerne har været med til at gøre situationen værre, vurderer lektor Ken Henriksen fra Latinamerikacenteret ved Aarhus Universitet.
»Da staten opprioriterede, bidrog det til, at volden eskalerede«, forklarer han.
Narko og migration giver grobund for bander
De blodige begivenheder i Mexico hænger sammen med, at landet er et transitland, både for narkotika og for migranter, der søger lykken i det rige USA.
Amerikanerne forsøger at bremse strømmen af stoffer over grænsen. Det gør, at nogle af banderne opbygger markeder for den narko, de ikke kan få ind i USA, i Mexico, hvor det sælges til migranterne og til arbejderne i de mange fabrikker i de mexicanske frizoner.
»I og med, at det lykkes for regeringen at gøre det sværere at transportere stofferne begynder nogle af banderne at finde nye indtægter«, siger Ken Henriksen.
Det betyder, at migranter, der vil til USA, lokkes af narkobanderne, der lover dem guld og grønne skove, men i stedet for at hjælpe dem over grænsen bruger dem til afpresning af familie-medlemmer, der er kommet til el norte - USA - eller tvinger dem til at arbejde for narkokartellerne.
Kæmper om revirer
Samtidig forsøger de kriminelle organisationer at sikre sig kontrollen over områder, hvor de kan arbejde uden at blive generet af politiet eller rivaliserende bander. Det er her, de opsigtsvækkende og yderst brutale myrderier spiller en rolle: De skal indgyde stor frygt i modstanderne.
Blandt andet er der i flere byer nær grænsen ikke længere noget politi. Betjentene er dræbt eller har sagt op for at undgå at blive ofre for gangsterne.
»Der ligger en strategi bag. Planen er at skabe frygt, som kan bruges som middel mod de andre narkokarteller og gøre staten ukampdygtig. Frygten er blevet et element i den kamp«, siger den århusianske latinamerika-lektor.
Drab skal skræmme
Her kommer de opsigtsvækkende drab ind i ligningen. Banderne gør deres bedste for at chokere omgivelserne med deres brutalitet - som når 15 hovedløse lig efterlades nær et indkøbscenter i en slet skjult advarsel fra narkobanderne.
Det skaber utryghed og frygt, der underminerer staten og dens muligheder for at slå ned på narkokartellerne.
»Narkobevægelserne har en interesse i, at staten ikke fungerer«, konstaterer den danske Mexico-kender.
Endelig er Mexico ifølge Ken Henriksen blevet et produktionsland. I den sydlige provins Chiapas har en opstand i midten af 1990'erne mindsket statens kontrol over området.
Det har betydet, at bønderne nu i højere grad end før dyrker råvarer til narkoproduktion.
Langstrakt indsats nødvendig
Århusforskeren forudser, at Mexico i mange år fremover vil lide under opgøret med de narkokriminelle.
»De kan ikke bekæmpes på den korte bane. Der skal lægges en langtrækkende strategi«, siger Ken Henriksen.
»Den tidligere regering havde bekæmpelsen af karteller som førsteprioritet og investerede offensivt i militær og politi. Calderon-regeringen er begyndt at fokusere på andre elementer, for eksempel sociale elementer«, tilføjer han.
Social indsats skal standse banderne
Præsident Felipe Calderon har fastslået, at det vil tage tid førend de positive effekter af den satsning kan registreres.
»Hvis vi bygger fem gymnasier eller yderligere tre universiteter, så lad være med at fortælle mig, at det ikke virker, når det kun er en måned siden, at de åbnede dørene«, sagde han ved et interview i oktober.
I Mexico City overvejer regeringen også blandt andet skattelettelser for de svageste og en indsats mod arbejdsløshed for derigennem at mindske narkokartellernes magt og svække dem økonomisk.
»Men de har næsten uanede ressourcer. De har flere ressourcer end staten. Og jo mere desperate, de bliver, jo mere desperate metoder tager de i brug«, forklarer Ken Henriksen fra Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ Mexico sælger narkobaroners diamantringe og luksusfly
Udsigten til at skulle kæmpe længe får dog ikke Calderon til at opgive at standse narkokartellerne.
Kampen må fortsætte: »Ellers vil vi altid leve i frygt«, har han sagt.
fortsæt med at læse
