Emna kigger længe ud i luften. Hun smiler og ryster på hovedet. »Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad jeg tænkte. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg nåede at gøre mig nogen forestillinger om, hvad det ville ende med. Alt gik så ufatteligt stærkt. Det var ligesom, hvis du ser et barn, der er ved at drukne. Du reagerer instinktivt og uden at tænke over det«.
Som så mange andre unge tunesere vidste Emna Ben Jemaa ikke, hvad den opstand, hun var med til at holde gang i, ville føre til.




























