De lokale fiskere troede, at ubåden, der lå på tre meter vand ud for Panamas Stillehavskyst, var en japansk mini-ubåd fra Anden Verdenskrig. Andre mente, at det var en gammel fyrkedel fra et dampskib. Men da den britiske opdagelsesrejsende John Blashford-Snell og hans team fra den britiske eventyrklub Scientific Exploration Society på opfordring undersøgte den gamle ubåd, viste det sig, at ubåden var betydeligt ældre end Anden Verdenskrig - 81 år ældre for at være helt præcis. Bygget af tysk ingeniør Ifølge John Blashford-Snell blev ubåden, der gik under navnet 'Explorer', bygget i 1864 af en visionær tysk ingeniør ved navn Julius Kröhl, der var emigreret til USA. Ingeniøren tilbød ubåden til de amerikanske Nordstater, der på dette tidspunkt lå i krig med Sydstaterne. Men Nordstaterne var tilsyneladende ikke interesserede, og ubåden og den tyske ingeniør endte i stedet i Panama, hvor Kröhl og en forretningspartner brugte ubåden til perlefiskeri. Den tolv meter lange, cigarformede ubåd havde nemlig den unikke egenskab, at det via et snildt 'slusesystem' med trykluft var muligt for mandskabet at forlade ubåden i neddykket tilstand, samle objekter på havbunden og derpå returnere til ubåden. Slusesystem Ubådens cigarform og det unikke slusesystem, som ubådseksperter hidtil har troet, først blev introduceret i det 20. århundredes ubåde, fik straks John Blashford-Snell til at tænke på Jules Vernes 'En verdensomsejling under havet'. »Det gik op for mig, at systemet var identisk med det system, som blev brugt i 'Nautilus'«, forklarer John Blashford-Snell til den britiske avis The Guardian. I den verdensberømte roman har kaptajn Nemos ubåd 'Nautilus' præcis det samme system, ligesom den også er cigarformet. Formen på ubåden var absolut ikke indlysende på den tid. John Blashford-Snell er derfor overbevist om, at Jules Verne må have læst om 'Explorer's unikke system og brugt det i sin roman om kaptajn Nemo og hans fantastiske undersøiske verden. Romanen udkom i 1869 - kun fem år efter at Kröhl havde færdigbygget Explorer. Den konklusion er en af Storbritanniens fremmeste ubådseksperter, Wyn Davies, enig i: »Hvis Jules Verne var i gang med at researche på den relativt nye verden af undervandsfartøjer, har han sandsynligvis hørt om 'Explorer's udslusningssystem. Og systemets unikke karakter kan have stimuleret Vernes fantasi«, siger Wyn Davies. Døde af dykkersyge Det unikke slusesystem på Kröhls ubåd tog dog ikke højde for konsekvenserne for ubådsmandskabet, når de ikke dekomprimerede efter gentagne dyk på relativt store dybder. Ingen havde i 1800-tallet havde hørt om dykkersyge. Ifølge John Blashford-Snell blev ubåden efterladt, efter at Julius Kröhl og hans otte besætningsmedlemmer under mystiske omstændigheder alle var døde af 'feber'. Feberen har efter al sandsynlighed været dykkersyge. Det canadiske museum Vancouver Maritime Museum, som bad John Blashford-Snell om at undersøge ubåden, håber nu på at kunne rejse penge nok fra fonde til, at man kan få hævet den næsten 150 år gamle ubåd fra havbunden. Hvis det lykkes, er det meningen, at ubåden skal transporteres til et konserveringscenter i byen North Charleston i USA, hvor en anden tidlig ubåd i øjeblikket er ved at blive restaureret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























