Libyens Gaddafi: 'Mellemøstens gale hund'

Lyt til artiklen

Muammar Gaddafi er blevet kaldt »Mellemøstens gale hund« af den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan.

Og noget kan der være om snakken: Den libyske diktator har gentagne gange optrådt ganske besynderligt under sine møder med udenlandske statsledere.

Han har formået af fornærme nabolandenes regenter, gjort sig fredløs i den vestlige verden og vakt undren i internationale forsamlinger. Nu er han under pres i sit hjemland, hvor et folkeligt oprør truer hans diktatur.

LÆS OGSÅ Ekspert: Gaddafi regerer med barsk undertrykkelse

Muamar Gaddafi bliver 69 år på et eller andet tidspunkt i år. Den præcise fødselsdag for sønnen af en beduinhyrde fra Sirte kendes ikke.

Han overtog magten i Libyen ved et kup i 1969, hvor han satte kong Idris på porten.

Brutal undertrykkelse
Siden har han styret landet med jernhånd ved et del-og-hersk-regime, der har slået ned på ethvert tilløb til opposition. Han har skabt et regime, hvor han har været i centrum af magten med den officielle titel 'Den broderlige leder og Revolutionsleder'.

Ifølge nyhedsbureauerne overnatter han altid i et beduintelt omgivet af sine kvindelige etiopiske livvagter og ledsaget af sine ukrainske sygeplejersker. En af dem beskrives ifølge Reuters som »en yppig blondine«.

Selv ved udlandsrejser har han medbragt sit beduintelt, som han kunne overnatte i under statsbesøgene.

Nederlag i den arabiske verden
Gaddafi har gennem årene fremstået som en forkæmper for Pan-arabisme og en hjemmestrikket islamisk socialisme. Han har flere gange forgæves forsøgt at etablere et statssamfund, hvor Libyen slog sig sammen med lande som Egypten, Syrien og Tunesien.

Da det ikke lykkedes, bidrog han tilsyneladende til kupforsøg og politiske attentater i flere af landene i stedet.

LÆS

Gaddafi vender den arabiske verden ryggen

Samtidig har han haft et godt øje til revolutions- og terrorbevægelser, som han kunne støtte. Listen over støttemodtagere rækker fra palæstinensiske terrororganisationer til 'de sorte pantere' i USA.

Det belastede hans forhold til Vesten. Briterne afbrød de diplomatiske forbindelser med landet i 1984, da en kvindelig politibetjent blev dræbt i London af maskingeværsalver, affyret fra den libyske ambassade under en demonstration nær ambassaden.

En af de mænd, der mistænkes for drabet, er i dag infrastrukturminister i Gadaffi-styret, skriver den britiske avis The Telegraph.

Terrorangreb og sanktioner
Da regimet blev knyttet til et terrorangreb mod et diskotek i Vestberlin i 1986 svarede amerikanerne ved at bombe mål i de libyske havnebyer Tripoli og Benghazi og indføre sanktioner mod landet.

LÆS

Italien sladrede og reddede Gaddafis liv

De blev strammet i kølvandet på bombesprængningen af et PanAm-passagerfly over den skotske by Lockerbie i 1988.

Dengang udløste det FN-sanktioner, der først blev løftet i 2003, da Libyen havde udleveret gerningsmændene til en skotsk domstol.

Gaddafi: Betal mig for at stoppe indvandring

Muammar Gaddafi har også gjort sig upopulær over for andre arabiske statsledere.

Opgør i Den Arabiske Liga

Blandt andet fornærmede han godt og grundigt Saudi-Arabiens kong Abdullah under et møde i Den Arabiske Liga i 2003. Kongen blev skoset for at være støttet af USA og ordet 'løgnhals' blev brugt. Situationen gentog sig under et møde i 2009, hvor Gaddafi udvandrede fra topmødet.

LÆS OGSÅ Gaddafis tolk klarede ikke mosten

Ved andre arabiske møder har han ifølge nyhedsbureauet AP båret handsker for at undgå at røre ved mennesker, der har haft kontakt med israelere.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her