Gaddafis rådnende lig er fjernet fra lighuset

Lyt til artiklen

Ligene af Libyens afdøde diktator Moamar Gaddafi, en højstående hjælper og sønnen Mutassim Gaddafi er fjernet fra et kølehus i Misrata, hvor de har ligget til skue.

Det skriver nyhedsbureauet AP, som ved selvsyn har konstateret, at ligene ikkke længere befinder sig i bygningen, som de seneste dage er blevet besøgt af hundreder af libyere, som ved selvsyn ville konstatere, at diktatoren er død.

LÆS OGSÅ Oprørsråd lover nyt styre inden for 14 dage

Ifølge en sikkerhedsvagt i bygningen blev ligene afhentet sent i aftes. AP så tre biler køre væk fra kølehuset.

»Vores job er slut. Han (Gaddafi, red.) er blevet flyttet, og Misratas militære råd har hentet ham til et ukendt sted. Jeg ved ikke, om de har begravet ham eller ikke«, siger sikkerhedsvagten Salem al-Mohandes.

En simpel begravelse
Ifølge militærtalsmand Ibrahim Beitalmal vil begravelsen sandsynligvis finde sted i dag. De tre vil blive placeret i anonymne grave for at undgå gravskænderi.

En anonym talsmand for overgansrådet tilføjer at ligenes forrådnelse er så fremskreden, at »ligene ikke kan holde længere«, efter at døren i fryserummet i fire dage er gået op og i, når nysgerrige libyere skulle se resterne af 42 års diktatur.

Gaddafi bliver begravet et hemmeligt sted i ørkenen

»Han vil få en simpel begravelse med sheiker som deltagere. Det vil blive et umarkeret sted i den åbne ørken. Der er ikke opnået enighed med hans stamme og at tage sig af ham«, siger talsmanden.

Sønen har skaffet falsk pas

Gaddafi-loyalister har ønsket sig at den afdøde diktator blev begravet i Sirte, som kaldes hans hjemby, fordi han blev født i en lille landsby uden for byen.

Det er landets nye ledere dog imod, fordi de vil undgå, at hans grav bliver et valfartssted for sympatisører.

Hvor Moamar Gaddafi og hans søn Mutassim blev taget i Sirte, lykkedes det angiveligt sønnen Saif al-Islam - som ligesom hans far blev efterlyst af Den Internationale Strafferetsdomstol - at stikke af.

Saif al-Islam Gaddafi var især fremme i begyndelsen af krigen, hvor han på fejlfrit engelsk tordnede mod oprørerne og Nato.

LÆS OGSÅ Gaddafi-søn meldes på flugt med falsk pas

Han befinder sig nu tæt på Libyens grænser mod Algeriet og Niger, og planlægger at forsvinde ud af landet med et falsk pas, mener en unavngiven kilde fra overgangsrådet at mene.

FACEBOOK

Andreas Lindqvist

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her