Tyskland rammes nu også af eurokrisen

Medmindre eurolandene lader seddelpressen rulle og giver Den Europæiske Centralbank (ECB) lov til at låne milliarder ud, er euroens dage talte. Sådan lyder reaktionen fra finansmarkedet og eksperter, efter at euroens sidste bastion, Tyskland, nu også har fået problemer med at låne penge i form af salg af statsobligationer. En udvikling, der i går toppede dagsordnen på et møde mellem Italien, Tyskland og Frankrig.
Euroområdet kan bryde sammen Fortsætter tendensen kan euroområdet bryde sammen inden for nogle måneder, lyder det fra Jens Søndergaard, der er chef for europæisk økonomi i investeringsbanken Nomura. »Alarmklokkerne ringer, og der er tegn på, at investorer fra andre dele af verden sælger ud af alt, som har med euroen at gøre. Dele af markedet opfører sig, som om euroen ikke eksisterer om tre måneder, og nogle investorer har helt mistet troen på, at euroen kan overleve krisen«, siger han.
Tilliden er væk Efter en række EU-krisetopmøder uden resultat er tilliden til, at europolitikerne kan løse gældskrisen, væk. Sidste udvej er at få ECB på banen med massive støtteopkøb, mener Jens Søndergaard. Men det håb led et knæk på gårsdagens møde i Strasbourg. Her havde den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, inviteret den nye italienske ministerpræsident, Mario Monti, til Strasbourg for at diskutere løsninger på eurokrisen.
LÆS OGSÅMerkel og Sarkozy satser på aftale onsdag For mens især Sarkozy ellers hidtil har været åben for en mere aktiv rolle for ECB, fik Merkel tilsyneladende overbevist den franske og italienske regeringsleder om, at krisens løsning er en opgave kun for eurolandene selv. Ikke for ECB. »I respekt for ECB må vi afholde os fra at komme med positive eller negative krav til ECB«, som Nicolas Sarkozy sagde. Værre end USA Når ECB's rolle pludselig kommer højt på den politiske dagsorden, sker det, fordi gældskrisen sent onsdag også satte sine kløer i Tyskland. Tyskernes har hidtil stået som det usårlige euroland. Deres superstærke økonomi har betydet, at tyske statsobligationer er gået som varmt brød og været med til at holde deres rente nede - på trods af stigende renter i de andre eurolande. Senest også i sunde økonomier som Holland og Østrig. Men da Tyskland onsdag skulle ud og låne omkring 60 milliarder kroner gennem en såkaldt auktion af statsobligationer, lykkes det kun at hente to tredjedele. Et resultat, der ikke er set dårligere siden 1999, og som samtidig fik renten på tyske statsobligationer til at stige til 2,08 procent. Hvilket er et højere renteniveau end både USA og Storbritanniens.
'Købers krise' Når Tyskland på den måde kan ende i en værre situation end USA og Storbritannien - lande, der begge har langt mere gæld end tyskerne - er det, fordi investorerne har mistet troen på, at europolitikere har pengene og evnerne til at rede euroen, påpeger Jens Søndergaard. »Der er tale om 'købers krise'. En tillidskrise, der ikke specifikt handler om Tyskland, men om euroen, som Tyskland er en del af, og at ingen af eurolandene ser ud til at have kapaciteten til at få krisen til at drive over«, siger han. LÆS OGSÅHer er dem, der skal redde Europas økonomi ECB køber af samme grund hver uge statsobligationer i eurolandene for op mod 60 milliarder kroner for at forhindre særligt spanske og italienske renter i at ramme et kritisk niveau, der vælter de to lande. Men det foregår i det skjulte: Uden at ECB giver udtryk for, hvilke statsobligationer den køber, om centralbanken vil fortsætte opkøbene. Eller hvad der skal til, for at ECB køber mere eller mindre.
Investorerne sukker efter klar udmelding fra ECB Det, investorerne i den forbindelse sukker efter, er, at ECB klart melder ud, at den efter klart definerede kriterier forstærker opkøbene i seks måneder. Eller mere. Det vil ifølge Jens Søndergaard få markedet til at falde til ro og give Merkel og Sarkozy fred i perioden til at arbejde med de ændringer af EU-traktaten, som begge politikere på mødet i Strasbourg gav udtryk for er nødvendige for at få styr på eurolandenes finanspolitik. Problemet for tilhængerne af en mere aktiv ECB er, at tyske politikere langtfra mener, det for sjov, når de sætter hælene i over for ideen. LÆS OGSÅMario Monti vinder tillidsvalg i Italien Dr. Daniela Schwarzer, der er leder af EU-afdelingen i den tyske tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik, fortæller, at ECB i sin tid fik et yderst passivt mandat, sammenlignet med sin amerikanske pendant, alene med henblik på at bekæmpe inflation. »Det har historiske grunde og ligger stadig dybt i alle tyskere, at hyperinflation er det værste onde. Fordi mange stadig i dag har en bedsteforældre, der før Anden Verdenskrig oplevede at stå med millioner af D-mark, som intet var værd, og som siden med krigen så konsekvenserne af den voldsomme inflation«, siger Daniela Schwarzer. Udvidet rolle til centralbank Frygten i den kreds er, at får ECB først et formelt mandat til at trykke nye penge og lave støtteopkøb, stimulerer det inflationen - stik imod hvad tyskerne skrev under på, da de tilsluttede sig euroen. Daniela Schwarzer vurderer dog også, at gældskrisen i eurozonen, med de seneste tyske problemer in mente, efterhånden har nået et niveau, hvor konsekvenserne af et eurosammenbrud vejer tungere end frygten for inflation. Hun peger på, at såvel den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, og oppositionen allerede er blødt op over for et af de andre løsningsforslag på bordet, euroobligationer, som Tyskland ellers også har været imod længe. Det samme vil fra tysk side ske i forhold til at inddrage ECB. Hvis ikke det sker, er eurokrisen ustoppelig, mener Daniela Schwarzer »ECB kommer til at spille en udvidet rolle. Måske allerede i forbindelse med en samlet pakke på EU-topmødet i december. Men det bliver som en del af en samlet pakke, fordi det for Tyskland er afgørende at signalere, at de enkelte eurolandes finanspolitiske ansvarlighed kommer før ECB's støtteopkøb«.
FACEBOOK