Egentlig var det en 'sikker zone', hvor flygtninge fra den brutale krig i Bosnien kunne finde ly, beskyttet af FN-soldater.
Men da serberne krævede at komme ind i byen, trak FN's styrker sig uden sværdslag og åbnede dermed for den største massakre i Europa siden Anden Verdenskrig.
Soldaterne i Srebrenica var hollandske. Og begivenhederne fra juli 1995 rider stadig landet som en mare. I 2002 måtte landets regering med Wim Kok i spidsen gå af, da en rapport om massakren fordømte de hollandske soldaters indsats og det mandat, politikerne havde givet dem.
LÆS ARTIKEL
Hollands regering går afDen bosniske by blev beskyttet af 600 hollandske FN-soldater, anført af oberst Thom Karremans. De var letbevæbnede og forsvarsløse, da serberne gav sig til at bombardere byen med artilleri.
De bosniere, der var flygtet til byen, bad ifølge den britiske avis The Telegraph hollænderne om at udlevere de våben, soldaterne havde beslaglagt. De desperate bosniere ville forsvare sig mod serberne, men fik nej til bønnen.
Til gengæld anmodede Karremans Nato om støtte i form af luftangreb på de serbiske stillinger. Anmodningen var forgæves. Til sidst måtte hollænderne give op og trække sig fra den by, hvis sikkerhed FN havde garanteret.
Holland svigtede i SrebrenicaDa vejen lå åben, løb serberne byen over ende. Kvinder og småbørn blev ført væk, mens mænd og drenge ikke fik lov at forlade området. I stedet gik serberne i gang med systematiske myrderier, der kostede omkring 8.000 ofre livet.
Såret fra Srebrenica blev revet op med meddelelsen om, at den krigsforbryderanklagede serber Ratko Mladic er blevet anholdt.
LÆS MERE
Retssag tager fat på Srebrenica-massakreDen forhenværende ministerpræsident Wim Kok mener ikke, at Holland kommer til at kunne lægge erindringen om Srebrenica bag sig.
»Denne bog kan aldrig lukkes, fordi tragedien var så frygtelig for så mange mennesker«, siger han ifølge Financial Times.
De hollandske soldater var sendt af sted med et mandat til at forhandle og tale sig til rette med modstanderne, ikke til at indgå i regulære ildkampe for at forsvare sig selv og de civile, hollænderne skulle beskytte som FN-soldater.
I rapporten fra 2002 fra det hollandske krigsforskningsinstitut NIOD om missionen betegnes beslutningen om at sende en letbevæbnet hollandsk styrke afsted som dårligt forberedt med et uklart mandat og usikre mål.
DOKUMENTATIONLæs NIOD's rapport om den hollandske indsats i Srebrenica her ( eksternt link - på engelsk)
Ved at nedtone risikoen fra de kæmpende parter så meget som det var tilfældet, pådrog dem, der deltog i at træffe beslutningen om at sende soldater til Srebrenica og især missionens fortalere, sig et stort ansvar for den stort set umulige opgave, vurderedes det i rapporten.
I dag forsøger efterladte til ofrene at rejse sag mod FN i Holland.
fortsæt med at læse
