Den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney er en holden mand.
Det mærker bankerne uden for USA og medlemmerne af den amerikanske mormonkirke.
Til gengæld kan det ikke rigtigt mærkes i den amerikanske statskasse. For Romney betaler mere i tiende til sin kirke og til velgørende organisationer, end han betaler i skat til samfundshusholdningen.
LÆS ARTIKEL Presset Romney offentliggør sine skattepapirer
Det viser de omfattende skatteindberetninger for 2010 og forskudsregistreringen for 2012, som den trængte Mitt Romney har offentliggjort for at imødegå kritikken af hans økonomiske forhold.
Beskattes lavere end almindelige amerikanere
De viser, at han i det afsluttede skatteår 2010 havde en skatteprocent på 13,9, og at han sammen med sin hustru regner med at nå op på en skatteprocent på 15,4 i 2011.
Det er et skatteniveau, der ikke er almindelige amerikanere forundt. Lønmodtagere ligger med en skatteprocent på op til 35 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det belaster præsidentkandidaten, der i sine tale til almindelige vælgere har haft travlt med at beskrive sig som en mand, der selv har været bange for at få fyresedlen, og at han har levet »i det virkelige USA«, konstaterer nyhedsmediet Politico.
Fuglede: Republikanerne er skræmte inden valget i millionstatenÅrsagen til den lavere skatteprocent er, at Mitt Romney henter sine penge fra private investeringsfonde. Indtægter fra dem beskattes mildere end indtægterne fra arbejde og produktion.
Jeg betaler de skatter, jeg er forpligtet til og ikke en krone mere.
Konti i flere skattely
Til gengæld har de almindelige amerikanere deres penge placeret i lokale pengeinstitutter. Den republikanske præsidentkandidat har derimod en stor del af sine penge - en formue på mellem 1 og 1,5 milliarder kroner - placeret kendte skattely i udlandet.
Luxembourg, Irland og Cayman-øerne er ifølge Washington Post blandt de lande, hvis banker har Romneypenge stående.
Newt Gingrich tæver Mitt Romney i South CarolinaTrods pengeplaceringerne i de attraktive banker uden for skattevæsenets kontrol har han ifølge selvangivelsen ikke haft nogen synderlig indtægt fra de udenlandske konti, fremgår det af Washington Post.
Hans talsmænd har over for amerikansk presse understreget, at han har lukket en konto i Schweiz efter skarp kritik af hans økonomiske dispositioner.
Forærede tiende til sin kirke
Mens Romney betalte 35,4 millioner kroner i skat, så forærede han samtidig mormonkirken 40 millioner kroner.
»Jeg betaler de skatter, jeg er forpligtet til og ikke en krone mere«, har han erklæret og tilføjet, at han er »stolt af den omstændighed, at jeg betaler rigtigt meget skat«.
LÆS MERE
Reportage: En hel sal fuld af republikanere beder en bøn for at frelse ObamaHan betaler ifølge skatteindberetningerne mere til sit trossamfund, Mormonkirken.
»Hvis folk vil diskriminere mod nogen, fordi de betaler tiende, så vil jeg blive overrasket«, mener Romney.
Presset til at fremlægge sin økonomi
Præsidentkandidatens skattepapirer er blevet offentliggjort af hans kampagnemedarbejdere efter lang tids debat om hans indtægter og hans bidrag til fællesskabet via skatterne.
Efter flere skiftende løfter om, at han før eller siden ville fremlægge dokumenterne har han nu præsenteret papirerne.
LÆS OGSÅ Tilhørere buhede af famlende Romney
Der er rigeligt at gennemgå for hans kritikere og for de medier, der nu gennemgår regnskaberne.
Alene hans selvangivelse for 2010 fylder 203 sider, tæt fyldte med oplysninger om udenlandske værdier, bidrag til familiefonde og om den schweiziske bankkonto, der har været brugt som eksempel på Romneys særdeles velpolstrede økonomi.
fortsæt med at læse




























