Hverken vælgere eller observatører tror på et ærligt valg i Rusland

Soldater på række for at afgive deres stemmer på et valgsted i Moskva.
Soldater på række for at afgive deres stemmer på et valgsted i Moskva.
Lyt til artiklen

»Det er min borgerpligt at stemme, men jeg tror ikke på, at det er et ærligt valg«.

Det fortæller den 22-årige Karina til politiken.dk's udsendte reporter, Henrik Kaufholz.

Den unge kvinde, som ved dagens præsidentvalg stemmer for første gang i sit liv, repræsenterer holdningen hos flere af de russiske vælgere, som politiken.dk har talt med på fire forskellige valgsteder i den sydlige forstad til Moskva, Teplij Stan.

LÆS OGSÅ Observatører: Russisk valgkamp meget ensidig

Bydelen består en masse højhuse bygget i 1970'erne og er en fuldstændig klassisk, russisk forstad.

Allerede fra morgenstunden begyndte vælgerne at strømme til valgstederne, rapporterer Henrik Kaufholz.

Høj valgdeltagelse
Valgobservatører vurderer, at valgdeltagelsen er langt højere, end den var til parlamentsvalget 4. december.

Det skyldes, at de fleste russere betragter præsidentvalget som et langt vigtigere valg end parlamentsvalget, da det er præsidenten, der bestemmer.

»Også oppostitionens livlige diskussioner og debatter om valget har skabt en stor interesse hos befolkningen«, siger Henrik Kaufholz.

En anden ung kvinde, Anna på 22 år, fortæller, at hun ikke tror på, at valget er fair.

»Jeg er i tvivl om, der overhovedet er en kandidat, som er værd at stemme på, og som ikke er en af Putins dukker«, fortæller hun til politiken.dk's udsendte.

Det østlige Sibirien åbner valgets første 90.000 valgsteder

Samme vurdering lyder fra valgobservatørerne ude på valgstederne.

En af dem er Andrej Profopjev, som har været der siden morgenstunden.

Valgkommission kender ikke reglerne
Han melder, at stemningen er god, men at den lille valgkommission (svarende til de valgtilforordnede i Danmark) på hans valgsted, valgsted 2275, ikke kender valgloven.

Men de er altid villige til at forhandle med obervatørerne om, hvordan de forskellige regler skal fortolkes, fortæller han til politiken.dk's reporter.

Trods valgsvindel er det vigtigt at afholde valg. Det pointerer valgobservatør Sergej Bakhmeted.

»Det kan godt føles som om, det ikke nytter noget, men vi er nødt til at fortsætte kampen. Vi kan ikke acceptere, at der svindles ved valg«, siger Sergej Bakhmeted.

Han er tilknyttet den private græsrodsorganisation Golos, som blandt andet sørger for, at der er valgobservatører ude på valgstederne.

Fummelfingret Putin er lige ved at afsløre, hvad han stemmer

Allerede få timer efter, at valgstederne åbnene, havde Golos modtaget 1.830 indberetninger om valgsvindel i hele landet.

Der er flere typer valgsvindel.

De samme stemmer igen og igen
En af de mest udbredte er en såkalt 'vælgerkarrussel', der består i, at en gruppe vælgere bliver kørt rundt i busser fra det ene valgsted til det andet, og altså stemmer igen og igen.

Idenfikationspapirer og stemmesedler kan man se stort på i Rusland, når man er del af styret.

De døde stemmer også

En anden form for valgsvindel er svindlen med 'døde sjæle'.

Politiken.dk's reporter har talt med en mand, hvis far har været død i seks år, men som stadig står på valglisten.

LÆS OGSÅ 6.000 betjente står klar på valgdagen i Rusland

Transportable stemmeurner er en tredje udbredt svindelmetode. De bliver ikke blot bragt ud til borgere, som ikke selv kan bevæge sig ned til valgstederne, men også ud til store byggepladser og institutioner, hvor man lader arbejderne stemme uden, at oberservatører holder øje med dem.

I modstætning til valgstederne er disse steder ikke videoovervågede.

FACEBOOK

Mona Samir Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her