Amerikanerne tror ikke på Obamas valgløfter

Utroværdig? Præsident Barack Obamas ord om, at det går bedre med amerikansk økonomi, står i direkte modsætning til vælgernes egen oplevelse.
Utroværdig? Præsident Barack Obamas ord om, at det går bedre med amerikansk økonomi, står i direkte modsætning til vælgernes egen oplevelse.
Lyt til artiklen

Obamas valgløfter om fortsat fremgang virker ikke.

Amerikanske vælgere er usikre på, at økonomien overhovedet er på vej op.

Ordene kommer ikke fra onde tunger i modstandernes lejr, men fra præsidentens eget bagland. Og de bygger på en analyse af nogle af valgets vigtigste vælgere.

»Disse vælgere er ikke overbevist om, at vi er på vej i den rigtige retning«, skriver det demokratiske partis strateg James Carville i en forskningsartikel, som bygger på fokusgruppe-interview med vælgerne i Ohio og Pennsylvania - to delstater, som ventes at blive afgørende i præsidentvalget.

»De lever i en ny økonomi - og der er intet tænkeligt opsving i det kommende år, som vil ændre deres syn på denne nye tilstand for landet«, skriver James Carville.

Pessimismen står i modstrid med Obamas budskaber
Fortællingen om, at opsvinget er i fuld gang, er ellers et af omkvædene i Barack Obamas valgkampagne for genvalg i efterårets præsidentvalg. En valgkampagne, hvor sloganet er »Fremad«.

Men hvis Obama fortsætter sådan, kommer han til at møde »umulig modvind i november«, hvor valget finder sted, skriver James Carville. Den eneste form for optimisme, der er at spore blandt vælgerne, er nemlig troen på, at det trods alt ikke kan blive værre.

Dette er en fremherskende holdning i Ohio og Pennsylvania, hvor det vel at mærke går en smule bedre end for gennemsnittet af de amerikanske delstater. Og det er en fejl at forsøge at overbevise vælgerne om noget andet, lyder konklusionen i analysen, som er udarbejdet sammen med to opinionsanalytikere for den uafhængige organisation Democracy Corps.

DOKUMENTATIONSe hele forskningsartiklen her(eksternt link)

James Carvilles konklusioner kommer, kort efter at en ny rapport fra den amerikanske nationalbank har vist, at amerikanske familier blev så hårdt ramt af krisen, at deres formuer er blevet hamret tilbage på 1992-niveau på blot tre år.

Forskningsartiklen om vælgernes syn på Obamas valgløfter sammenholdt med tallene fra nationalbanken lander lige midt i en offentlig debat, som næsten udelukkende handler om problemer i økonomien. Samtlige målinger viser, at økonomi er det vigtigste område for vælgerne, når de beslutter, hvor krydset skal sættes ved præsidentvalget i november.

Familien USA's økonomi er slået 18 år tilbage

De nye undersøgelsers vigtighed ses tydeligt på reaktionerne fra politikerne. Nationalbankens dystre tal har med det samme, de kom ud tirsdag aften, affødt en reaktion fra republikanernes præsidentkandidat, Mitt Romney.

»Det amerikanske folk står over for virkelig hårde vilkår. De ser på, hvordan de skal kunne betale for deres pensionering«, siger Mitt Romney til Fox News. Han bruger lejligheden til at bore i de seneste ugers nyheder om præsidentens mange turnéer til især Californien for at samle penge ind – de såkaldte fundraisere.

Obama inviterer 25 unge filmstjerner på morgenmad

»Præsidenten er nødt til at gå ud og tale med folk, ikke bare holde fundraisere«, siger Mitt Romney.

»Det er årsagen til, at folk har det så hårdt… Det er årsagen til, at ideen om at vælge kampagnesloganet ’Fremad’ er så absurd«, siger Mitt Romney og udtrykker dermed stort set samme holdning, som forskningsartiklen fandt blandt vælgerne i Ohio og Pennsylvania.

Romney angriber Obamas optimisme i ny valgvideo
Udtalelserne kommer i direkte forlængelse af, at Romney nu i seks dage har tæsket løs på Obama for en kommentar, Obama kom med om økonomien på et pressemøde fredag 8. juni. Kommentaren kom sig af, at en journalist spurgte Obama til den svage økonomiske udvikling.

Obama svarede, at: »den private sektor har det fint«, og henviste til, at 4,3 millioner job er skabt over de seneste to år. Han pegede på, at svaghederne i økonomien i stedet skal findes i delstaters nedskæringer i det offentlige forbrug plus »modvind« fra Europas haltende vækst.

Republikanerne greb straks citatet, hvor Obama siger ordene 'har det fint'. Mitt Romney har siden i en række interview kaldt det »historisk«, at præsidenten kan have så lidt føling med virkeligheden.

Obama: Arbejdsløsheden er republikanernes skyld

Obama forsøgte selv at forklare sig på et nyt pressemøde blot fire timer efter. Her understregede han, at det fuldkommen klart, at økonomien som helhed ikke 'har det fint'. Det har ikke forhindret Romney i at bore videre i udtalelsen.

Det kulminerer i dag med en ny angrebsvideo, hvor Obamas udtalelse bliver spillet igen og igen, mens tal for den skrantende økonomi ruller over skærmen. En stemme spørger retorisk, hvordan præsidenten kan reparere økonomien, når han nu ikke forstår, at den er i stykker.

Hvis man ser på konklusionerne i forskningsartiklen, gør Mitt Romney det helt rigtige her: Angriber Obamas påstande om, at det går bedre. Alt er imidlertid lang fra lyserødt i Romneyland.

Vælgerne tror heller ikke på Romney

Trods Romneys tilsyneladende træfsikkerhed i forhold til vælgerne i denne sag har den republikanske kandidat ikke meget at råbe hurra for. Analysen af vælgerne i Ohio og Pennsylvania viser nemlig også, at Obama rent faktisk formår at forblive relativt populær, fordi vælgerne er så meget mere mistroiske over for Mitt Romney.

Konklusionen på forskningsartiklen er, at Obama er nødt til at fokusere mere af sine budskaber på, hvor hårdt middelklassen har lidt under krisen – og så gemme sin selvros om, hvor mange nye job der er blevet skabt.

Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at Obamas folk lytter til forskningsartiklens konklusioner og skifter strategi af den grund. Undersøgelsen om det store fald i amerikanske familiers nettoformuer blev i aftes besvaret med påpegninger af, at det går meget bedre.

Familierne har generobret meget af den tabte velstand det seneste halvandet år, lød et af svarene fra Gene Sperling, leder af regeringens økonomiske råd, i aftes. Dagen før forklarede præsidentens talsmand, Jay Carney, de aktuelle økonomiske problemer med, at præsidenten overtog et vrag af en økonomi, men at der er sket en del fremgang siden.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Per Thiemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her