Rumæniens premierminister, Victor Ponta, skriver sig nu på den lange liste over politikere, som mistænkes for at have fusket med videnskabeligt arbejde. Det skriver det videnskabelige tidsskrift Nature.
I en nyhedsartikel skriver magasinet, at det har set dokumenter, som er indleveret af en anonym whistleblower, der indikerer, at mere end halvdelen af den 432 sider lange ph.d.-afhandling »består af kopieret tekst«.




























