Pistorius' familie afviser »på det kraftigste« mordanklager

Fængslet. Oscar Pistorius blev ikke løsladt under kaution, da han tidligere i dag mødte op i retten til den første høring i sagen.
Fængslet. Oscar Pistorius blev ikke løsladt under kaution, da han tidligere i dag mødte op i retten til den første høring i sagen.
Lyt til artiklen

Den sydafrikanske sprinter Oscar Pistorius, kaldet 'Blade Runner', er ikke skyldig i overlagt mord.

Sådan lyder det i en officiel pressemeddelelse fra stjerneatletens »familie og management«.

»Vi bestrider på det kraftigste det påståede mord«, siger familien ifølge AP.

Politiet rykkede ud til hans hjem natten til torsdag og fandt kæresten Reeva Steenkamp myrdet af fire skud. Oscar Pistorius blev herefter anholdt og er den eneste mistænkte i sagen, sigtet for at planlægge og udføre overlagt mord af særlig grov karakter.

LÆS OGSÅ Høring udsat - Pistorius sendes tilbage bag tremmer

Medfølelse til offerets familie

Erklæringen fra hans familie blev udsendt fra London, efter at den benamputerede sprinter i retten havde fået afslag på løsladelse mod kaution.

De sender også deres »dybeste medfølelse til Reevas familie«.

Næste retsmøde i sagen er på tirsdag. Oscar Pistorius fik ved dagens høring afslag på løsladelse mod kaution og er varetægstfængslet på en politistation i Pretoria.

LÆS OGSÅ Dansk bronzevinder om Oscar Pistorius: Det er et stort chok

Rettelse:
Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at det var Oscar Pistorius selv, der afviste anklagerne, men den omtalte pressemeddelelse har hans familie som afsender.

Lea Wind-Friis

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her