»USA har en enestående mulighed for at påvirke de omstændigheder, en ny uafhængig stat opstår under«.
Det skriver den tidligere amerikanske ambassadør James Cain i en indberetning til Udenrigsministeriet i Washington, som WikiLeaks og BBC har offentliggjort.
Han opfordrer til, at amerikanerne griber chancen og styrker kontakten til Grønland. Han foreslår, at der »oprettes en lille og periodisk amerikansk tilstedeværelse i Grønlands hovedstad, så snart det er praktisk muligt«.
Ifølge indberetningen har en grønlandsk repræsentant i spøg fortalt ham, at Grønland »blot er et oliefund« fra at opnå økonomisk og politisk uafhængighed.
LÆS OGSÅ Oliejægere rammer jackpot ved Grønland
Ambassadøren skriver, at han har introduceret ledende grønlandske politikere for finansmænd i New York, angiveligt for at give grønlænderne hjælp til at sikre investeringsmidler, når eventuelle olie- og gasforekomster skal udnyttes.
Interesser kunne støde canadierne
Også andre steder er det amerikanske diplomati ifølge WikiLeaks-dokumenterne i gang med at sikre amerikanske interesser i det høje nord.
I 2008 lagde Det Hvide Hus op til, at USA øgede sin aktivitet for at beskytte sine interesser i Arktis.
Tidspunktet passede ifølge ambassaden i den canadiske hovedstad Ottawa særdeles dårligt: Canada stod foran et valg.
Bad om at få strategi udsat
Blev strategien for at sikre sig maksimal indflydelse i Arktis kendt før valget, kunne den skade forholdet mellem de to lande, vurderede ambassaden og rådede til, at den arktiske satsning ikke blev offentliggjort før efter valget den 14. oktober 2008.
Samtidig refererer en depeche, at den canadiske premierminister advarer mod at lade Nato få en rolle i arktisk politik, hvor militærsamarbejdet efter hans mening ikke hører hjemme.
LÆS ARTIKEL
Canada fornyer arktisk krav over for USAFN's havretskonvention UNCLOS regulerer udnyttelsen for verdenshavene - og den er central for den fremtidige håndtering af de ressourcer, der måske kan findes i den arktiske region.
Russisk interesse
Ifølge en indberetning fra USA's ambassade i København har et medlem af det russiske parlament Dumaen, Artur Chilingarov, argumenteret for en russisk tilbagetrækning fra konventionen, således at »Rusland kan øge sine krav på områdets havbund«.
Samtidig har landets Nato-ambassadør i et interview med en tv-station skærpet tonen.
»Det 21. århundrede vil se en kamp om ressourcerne. Rusland vil ikke lide nederlag i den kamp«, sagde Dmitri Rogozin ifølge indberetningen.
Havretskonvention ikke tiltrådt af USA
Konventionen er ikke ratificeret af USA.
Imidlertid har har amerikanske repræsentanter ifølge WikiLeaks-dokumenterne under et møde i Det Arktiske Råd fortalt daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K), at præsidenten forsøgte at få senatet til at tiltræde UNCLOS.
FOTOS OG LYD
Svaret fra den danske minister var - ifølge indberetningen: »Hvis I holder jer væk, så bliver der mere til os at dele i Arktis«.
Is' forsvinden giver muligheder
Der kan være tungtvejende grunde til at sikre sig kontrol over så store dele af Arktis som muligt. Alene i farvandene ud for Grønland menes der at være oliereserver, der svarer til dem, der har været i Nordsøen.
Samtidig åbner afsmeltningen af Nordpolens is for skibstrafik nord om Canada via Nordøstpassagen og for nye fiskegrunde.
LÆS OGSÅ Havet stiger hurtigere end ventet
Målinger viser ifølge BBC, at ismassen over Nordpolen i dag er en fjerdedel af, hvad den var i 1979. Ikke alene skrumper den, men isen bliver også tyndere på grund af den globale opvarmning.
fortsæt med at læse
