Den norske regering vil undgå, at forvaringsdømte som Anders Behring Breivik kan sættes på fri fod allerede efter ti års afsoning.
Med en nyt lovforslag, der er sendt i høring, vil regeringen have dommerne til at fastsætte en mindstetid, når de udsteder en forvaringsdom.
I Breiviks tilfælde betyder det, at han i 2022 kan søge om at blive løsladt. Men det strider mod retsfølelsen, mener Arbejderpartiet.
»Nu bør den mindstetid øges betragteligt«, siger partiets retsordfører Jan Bøhler ifølge avisen VG.
LÆS OGSÅ Breivik føler sig umenneskeligt behandlet i fængslet
Han hæfter sig ved, at forvaringsdømte med de nuværende regler kan få lov at blive løsladt tidligere end personer, der har fået en tidsbestemt dom på 21 års fængsel. Vedkommende kan først søge om prøveløsladelse efter 14 år.
Kan søge om løsladelse i 2022
Breivik fik en forvaringsdom på 21 års fængsel. Den betyder, at han har ret til at få behandlet en løsladelsesanmodning efter 10 år.
»Men forvaring må ikke opleves som en mulighed for at komme tidligere ud«, erklærer Jan Bøhler.
LÆS OGSÅ Breivik klager over sadisme: Hvorfor skal jeg nøgenundersøges dagligt?
I sager, hvor der gives en forvaringsdom på mellem 15 og 21 år skal mindstetiden være på 14 år. Lyder dommen på over 21 års forvaring - hvilket efter norsk strafferet kan ske ved folkemord og forbrydelser mod menneskeheden - vil mindstetiden for afsoning komme til at være 21 år.
Forudsætningen for at få et ja til en anmodning om prøveløsladelse er, at den dømte ikke længere vurderes at udgøre nogen risiko for andre eller at kunne finde på at genoptage kriminaliteten.
fortsæt med at læse




























