Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Højreekstremister er i kamp mod det danske demokrati

Vi hører ikke meget til dem i debatten, men højreorienteret netværk er i fuld gang med et angreb på de grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Debatindlæg

I de senere år er der i en række vestlige lande opstået en såkaldt counterjihadbevægelse, der i egen optik kæmper en frihedskamp mod, hvad man anser for en stigende islamisering af Vesten, der vil ophæve demokratiet og ultimativt indføre islamisk styre og sharialovgivning.

Bevægelsen – der ikke er en homogen størrelse – er blevet behandlet i en ny rapport fra The International Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) ved Kings College London.

En prominent aktør i counterjihadbevægelsen er danskeren Anders Gravers, der er leder af Stop Islamiseringen af Danmark (Siad), Stop the Islamization of Europe (Sioe) og medinitiativtager til den internationale organisation Stop the Islamization of Nations (Sion).

LÆS OGSÅ

Sion ledes af den amerikanske blogger og islamkritiker Pamela Geller. Centralt for denne bevægelse er, at den markedsfører sig på at forsvare frihed og menneskerettigheder.

'Sejrsmonument' for Islam
Men spørgsmålet er, om counterjihadbevægelsens formelle støtte til frihed har grobund i virkeligheden. Pamela Geller blev for alvor kendt i offentligheden, da hun førte an i en kampagne mod opførelsen af et islamistisk kulturcenter og/eller moske i nærheden af Ground Zero, hvor islamistiske terrorister angreb tvillingetårnene 11. september 2001.

Kigger vi på Siad's vision for det danske samfund, bliver det hurtigt klart, at der er tale om et frontalangreb på - snarere end et forsvar for - de mest basale grundlovssikrede frihedsrettigheder

Ifølge Geller ville en sådan moske udgøre et 'sejrsmonument' for islam. Også Anders Gravers holdt tale ved en af demonstrationerne mod moskeen i New York og lagde vægt på, at opførelsen ville være »krænkende« og »ydmygende«, bl.a. fordi ordene 'Allah er stor' ville blive udtalt.

Ord, der ifølge Gravers også var de sidste ord, flykaprerne udstødte inden deres massedrab. Geller og Gravers går altså ind for et forbud mod symboler og for at beskytte visse grupper mod at blive krænket. De selvsamme grunde, som mange muslimske grupper anvender for at forbyde forhånelse af islam.

Kigger vi på Siad's vision for det danske samfund, bliver det også meget hurtigt klart, at der er tale om et frontalangreb på – snarere end et forsvar for – de mest basale grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Anders Gravers har – ligesom Geert Wilders – opfordret til at forbyde Koranen. I Siad's program hedder det bl.a. »Ikke-statsborgere har principielt ikke nogen grundlovssikret ret til at manifistere [sic] sig politisk, hverken mod den danske stat eller mod andre stater«.

Dolkestødslegenden
I den mere bizarre afdeling finder man et ønske om, at »Forvanskning af skolebøgers indhold gennem udstregninger skal være strengt forbudt, og normalt medføre bøde og fortabelse af dansk indfødsret, medmindre udstregningerne godkendes i undervisningsministeriet«, samt at »Offentligt betalte biblioteker skal udelukkende servicere danskere«.

Siad vil også fratage udlændinge domstolsbehandling i straffesager, medmindre de selv betaler for tolkehjælp. Man ønsker også at kriminalisere »hjælp til fremmede folkeslags bosættelse i Danmark« under straffelovens kapitel 12, der omhandler forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.

Men det skal ikke kun gøres strafbart at støtte en udlændingepolitik, som Siad er uenig i; straffebestemmelsen skal også indføres med tilbagevirkende kraft til 1973. Det ville i givet fald gøre det muligt at føre straffesager mod de politikere, debattører m.v., som ifølge Siad's dolkestødslegende har forrådt Danmark og tilskyndet til 'islamiseringen'.

Disse punkter er indiskutabelt i strid med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder, ikke mindst ytringsfriheden, og flere af Siad's programpunkter har klart totalitære træk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilskyndelse til terrorisme
Siad's demonstrationer tiltrækker typisk få mennesker, og risikoen for, at medlemmer bliver valgt ind i kommunalbestyrelser, er lille.

Trods tvetydig retorik på sociale medier, synes der heller ikke at være holdepunkter for at kæde Siad og lignende bevægelser sammen med organiseret vold eller tilskyndelse til terrorisme a la Anders Breivik, hvilket ellers er blevet insinueret i visse medier, herunder DR, samt nævnes som en risiko i rapporten fra ICSR.

LÆS KRONIK

Rent faktisk har medlemmer af Siad været udsat for grove overfald fra venstreekstremistiske grupper, ligesom politiet har nægtet Siad ret til at demonstrere på bestemte lokaliteter grundet faren for uroligheder stammende fra Siad's modstandere på venstrefløjen, hvilket selvsagt er uacceptabelt.

Henset til Siad's beskedne gennemslagskraft kan man spørge, om det overhovedet er værd at bruge tid på denne forening. Men Siad's prominente rolle i den globale counterjihadbevægelse, gør, at man ikke blot bør ignorere foreningen.

Selv om det ikke er god tone at nævne det i denne avis, er der en konkret fare mod det danske samfund fra religiøs ekstremisme både i form af terror, men også manifesteret ved parallelsamfund og et værdigab mellem en betydelig minoritet af muslimer og andre danskere.

Det er også indiskutabelt, at islamismen har medvind i andre dele af verden og står stærkere end demokratiske kræfter i mange muslimskdominerede lande. Denne udvikling skaber selvsagt frygt og ængstelse i demokratiske lande, hvor religiøs ekstremisme blev overvundet for århundreder siden.

Stigende opbakning?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I det tilfælde, at problemerne med radikalisering bliver markant værre, eller en begivenhed som et større islamistisk terrorangreb på dansk jord, kan det derfor ikke udelukkes, at Siad får større opbakning til sine synspunkter.

Men det er afgørende, at kampen mod islamisme i videst muligt omfang kæmpes på demokratiets og frihedens grund, ikke via drakoniske særlove og ophævelse af grundlovssikrede rettigheder. Siad skal derfor have ret til at give udtryk for deres holdninger, ligesom de bør beskyttes mod fysiske angreb fra venstrefløjsekstremister.

Men det store flertal af demokratisk indstillede islamkritikere bør se Siad og dets meningsfæller i counterjihadbevægelsen som hykleriske demagoger snarere end naturlige allierede.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce