Tusindvis af sørgende er samlet ved resterne af den tøjfabrik i Bangladesh, som kollapsede 24. april.
Den enorme menneskemængde beder for de tusinde, der mistede livet ved sammenstyrtningen. De beder også for de sårede, der stadig ligger på hospitalet.
I alt er 1.127 lig bjærget ud af murbrokkerne, efter bygningen, Rana Plaza, styrtede sammen i Savar 25 kilometer fra hovedstaden Dhaka.
Det skriver USA Today.
LÆS OGSÅ Eftersøgning slut: 1.127 døde efter sammenstyrtning
De islamiske bønner bliver afholdt, efter at hæren i går indstillede næsten tre ugers omhyggelig søgen efter liv blandt resterne af det, der engang var en otte etager høj bygning, som husede fire tøjfabrikker.
Tragedien betragtes som den værste inden for beklædningsindustrien.
Glædelig overraskelse i dødsruiner
Hæren gjorde et chokerende - men opløftende - fund i fredags, da de trak en 19-årig syerske ud fra murbrokkerne - i live.
Det meste af hærens arbejde har ellers bestået af at fjerne lig, som kun kunne identificeres, hvis mobiltelefon eller arbejdstilladelse blev fundet sammen med dem.
Det sidste lig blev fundet søndag aften.
Generalmajor, Chowdhury Hasan Suhrawardy, som har haft kommandoen på ulykkesstedet, takker alle, der har været involveret i arbejdet.
Han siger, at hæren har udarbejdet en liste med over 1.000 overlevende fra kollapset, som han vil aflevere til regeringen med anbefalingen om, at de skal have job på et prioriteret grundlag.
Båd med 100 mennesker kæntrer ved MyanmarBygningskollapset sker få måneder efter en brand på en anden tøjfabrik i Bangladesh, hvor 112 arbejdere mistede livet.
Forbedringer er på vej
Tragedierne har lagt enormt pres på Bangladesh og de lande, der har en produktion i landet.
Flere store vestlige tøjproducenter, der fremstiller tøj i Bangladesh fremlagde i går en plan, der skal sikre bedre arbejdsforhold for arbejderne.
LÆS OGSÅ Bangladesh lemper på reglerne - fagforeninger er o.k.
Det derejer sig blandt andet om de britiske virksomheder, Primark og Tesco, C&A fra Holland, Spaniens Inditex og Zara og den svenske detailhandelsgigant, H&M, der er den største køber af tøj fra Bangladesh. Firmaerne lover, at de vil underskrive en kontrakt, der forpligter dem til at gennemføre uafhængige sikkerhedsinspektioner i fabrikkerne samtidig med, at de vil dække de udgifter, der kan være til reparationer eller forbedringer.




























