Den næste større by på vandets vej væk fra de centraleuropæiske bjerge er Prag.
Den har siden søndag kæmpet med stigende vandstande. Vltava-flodens løb gennem den tjekkiske hovedstad har skullet klare ti gange så store vandmængder som normalt.
Men nu har myndighederne været nødt til at åbne for sluserne på en dække dæmninger længere oppe ad floden, fordi de var ved at give efter for presset, oplyser BBC.
Det betyder, at en ny 'bølge' af vand er på vej ned ad floden og har fået vandet til atter at stige. Flere bifloder er også svulmet op og bidrager til at forværre problemerne.
LÆS OGSÅ Oversvømmelser kræver endnu et dødsoffer
Omkring 3.000 indbyggere er blevet evakueret fra lavtliggende områder og Prags myndigheder har spærret for adgangen til den berømte Karlsbro. Gravkøer er parkeret på broen, så de kan forsøge at fjerne drivgods, som de rivende vandmasser sender ned mod broen.
Samtidig skal sandsække beskytte den gamle bydel mod oversvømmelser.
Ekstremt pres på floden
Under normale omstændigheder flyder der 149 kubikmeter vand gennem floden pr. sekund, men det er nu oppe på omkring 3.000 kubikmeter. Dæmninger og diger er konstrueret til at kunne klare presset fra 3.250 meter pr. sekund, rapporterer internationale medier.
LÆS OGSÅ Danskere i oversvømmet Prag: »Vi må holde hovedet koldt«
I Tyskland - nedenvands - rapporterer myndighederne og stigende vandstigninger i Elben, hvor niveauet er ved at nærme sig målingerne fra 2002, hvor der var omfattende oversvømmelser langs floderne.
fortsæt med at læse




























