Når man først har hørt det dybe dieselbrøl og set de godt 70 tons stål dreje på en femøre, så forstår man det.
En Leopard 2 A5 kampvogn er en skræmmende oplevelse.
Og det er en af de danske kampvognes fremmeste kvaliteter, som hverken danske, britiske eller amerikanske officerer her i Helmand i dag kan blive trætte af at fremhæve.
Bare det at kampvognene er med, har i mange tilfælde været nok til, at Taleban lod våbnene ligger og ventede på en bedre mulighed. Det kaldes ’show of force’, og det har vist sig at virke i Helmand. Det ligger dybt i enhver erfaren oprørsbevægelse, at når den er underlegen på materiel, ildkraft og snart sagt alle andre ting, så skal man tænke sig grundigt om, før man går til angreb på en overlegen fjende.
LÆS OGSÅ Terrortrussel: Krigene har givet os nye fjender
Siden februar har denne fremvisning af styrke betydet, at kampvognene endnu ikke har affyret et eneste skud .
Det er heller ikke meningen, at de skal det i det næste års tid, men de danske kampvogne skal blive i Helmand for at lave ’show of force’, når de sidste soldater sendes hjem. Dog skal de ikke aktivt ud for at opsøge og slås med Taleban og de mange andre væbnede grupperinger i området.
Får en hovedrolle
Med tre kampvogne, et førerkøretøj og to reservekampvogne har det ’danske panser’, siden de kom i oktober 2007, været en vigtig del af det danske bidrag til krigen mod Taleban og forsøget på at skabe opbakning til regeringen i Kabul.
Det næste år får de en hovedrolle, efterhånden som der bliver færre og færre Nato-soldater, og de fleste baser skal lukkes og pakkes sammen.
Tilfreds veteran: Der er sgu stadig lidt viking i osNår truslen er så stor og omgivelserne så fjendtlige, som de trods fremskridt fortsat er i Helmand, så er netop denne fase meget sårbar. Det er, når man forbereder sig på hjemturen, den bløde bug bliver blottet.
Samtidig sker der det, at i takt med at Nato’s soldater meget sjældent kører ud i terrænet, så forsvinder en stor del af den viden og de efterretninger, som ellers vil øge soldaternes sikkerhed. Det betyder, at hvis de endelig skal ud for at hjælpe afghanske sikkerhedsstyrker i store problemer, så er Nato-soldaterne også selv mere sårbare.
»Derfor er det vigtigt, at de kan vælge at have en stor og effektiv ildkraft med i form af kampvognene«, forklarer chefen for de danske soldater, oberst Anders Mærkedahl.
Skræmmer også bønderne
Med et mandskab på fire mand og de tilhørende støttefunktioner har kampvognene været flittigt brugt til at beskytte danske og britiske soldater ved Gereshk. Men kampvognsdelingen har også været rundt i Helmand for at støtte britiske og amerikanske soldater i både syd og nord.
Nato vil også fortsat råde over jagerfly, der fra Camp Bastion og basen i Kandahar i naboprovinsen hurtigt kan hjælpe landstyrker ud af en presset situation, når de er ved at lukke de sidste baser. Om fly eller kampvogne er det bedste middel til det, er en af mange religiøse diskussioner i forsvaret.
Militærekspert: Byer i Helmand vil hurtigt faldeKampvognsskeptikerne peger på, at den voldsomt bastante ’show of force’ fra kampvognene også er deres største svaghed. Det giver ingen opiumsbønder en fornemmelse af venlighed, stabilisering, og udvikling, når en dansk leopard buldrer forbi compoundet.
Omvendt er kampvognens 120 millimeter kanon mere præcis end de fleste flybomber og dermed reduceres risikoen for civile omkomne. Kanonen har en rækkevidde på fire kilometer, og den stærke optik i instrumenter gør det ifølge Anders Mærkedahl muligt at se forskel på ”et kosteskaft og et gevær” på to kilometers afstand. En vigtig evne når det gælder om at begrænse civile tab i en krig, hvor målet er at vinde befolkningens tillid.
Til gengæld har jagerflyene en meget længere operationsradius end de forholdsvis langsomme kampvogne, der også skal genforsynes med brændstof og andre ting, hvis de skal være i aktion i længere tid.
Intern skepsis er forsvundet
I sommeren 2007 var der en heftig diskussion om, hvorvidt Danmark skulle sende kampvogne til Gereshk. Briterne var skeptiske og advarede imod det meget truende signal, kampvognene ville sende, men de danske officerer stod fast og fik deres vilje.
LÆS OGSÅ Danskerne er blevet krigstrætte
Skeptikerne hævdede, at kampvognsønsket også hang sammen med, at der efter den kolde krigs afslutning kunne sættes spørgsmålstegn ved visdommen i at opretholde en dyr og stor kampvognsenhed baseret hos Jydsk Dragonregiment i Holstebro og i bund og grund beregnet på panserslag i Nordtyskland.
I dag er det indenfor Nato’s hegn i Helmand svært at møde nogen, der siden har fortrudt eller beklaget sig over den danske kampvognsbeslutning – med mindre man ser på hele klogskaben i Nato’s strategi i Helmand. Havde man valgt en anden strategi, så ville kampvognene måske ikke have passet så godt ind.
Men den diskussion er død. I slutfasen, når baserne skal lukkes, vil mange Nato-soldater være tilfredse med at høre brølet fra de danske leoparder.
fortsæt med at læse
politiken mener
