For at afværge et amerikansk bombeangreb har Syrien accepteret, at landets kemiske våben kommer under international kontrol.
Men hvordan det kommer til at foregå er endnu usikkert. Johannes Nordby, analytiker på Forsvarsakademiet forudser, at våbene ikke kommer til at forlade Syrien. I stedet bliver de sandsynligvis samlet nær Ruslands militære base i Tartus.
»Dem, der skal holde øje med det her, kan være to slags. Det kan være FN-folk. Men kan også være russere. Det kan være, at russerne siger, at her vil de gerne være garanter, og derfor holder de øje med våbene«, siger han.
Amerikansk interesse i russisk kontrol
Der er ingen uden for Syrien, der ved nøjagtig, hvor mange kemiske våben landet råder over, og derfor kan det internationale samfund ikke være sikker på, at det vitterlig har kontrol med hele arsenalet, når de med al sansynlighed får udleveret skytset.
Syrien accepterer international kontrol af kemiske våben
Netop derfor tror Johannes Nordby, at amerikanerne netop nu arbejder for, at det er russerne, der skal stå for overvågning af de syriske dræbermaskiner:
»Hvis det her virkelig skal have gang på jord, så skal russerne optræde som garanter. De skal sige, at de gerne vil være garanter for, at syrerne ikke bruge kemiske våben, og have kontrol over, hvor de er henne«.
»Det tror jeg måske godt, at amerikanerne på den lange bane kunne være interesseret i, for hvis den syriske regering så bruger dem igen, så får russerne uret. Og så har du en helt ny situation, for så mister russerne jo deres troværdighed både i regionen og relationen til Syrien«, siger analytikeren og tilføjer:
Ekspert: Kerrys 'fodfejl' var sandsynligvis planlagt»De eneste, som syrerne reelt har respekt for, det er russerne, og hvis russerne siger til syrerne: Hvis I ikke gør det her ordentligt, så kan vi ikke hjælpe jer mere, så tror jeg faktisk, at de vil rette sig efter det. For hvis russerne trak deres støtte, så er det kun et spørgsmål om tid før, Assad ville falde«.
Teknisk muligt
Spørgsmålet er så, om det overhovedet er realistisk at indsamle de kemiske våben og enten placere dem et sted i Syrien eller transporterer dem ud af landet og destruere dem.
Ifølge major Claus Verner Mikkelsen fra Forsvarets videnscenter om kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart forsvar (CBRN) er selve operation omfattende, men »håndterbar«:
Obama åbner for fredelig udgang»Teknisk kan det lade sig gøre, og teknisk har man gjort det, i og med at man har destrueret 80 procent af de lagre, der var i verden. Her har USA hjulpet russerne med at destruere deres lagre, og det er en meget stor operation - både i tid og omfang«, siger han uden dog at kunne give et bud på, hvor lang tid en operation vil tage.
Politisk udfordring
Det, der bliver udfordringen, er al det, der ligger uden om en operation, fastslår majoren:
»Det er hele den politiske dimension, hele den logistiske dimension, og hele den sikkerhedsmæssige dimension, der skal på plads, for at sådan en operation skal kunne lykkes. Den kemitekniske del, der handler om at flytte våbene fra A til B og destruere dem, kan lade sig gøre, hvis alt det andet er i orden«, siger han.
Frankrig fremlægger FN-plan for kemisk afvæbning af SyrienNår de kemiske våben skal flyttes, vil de typisk blive transporteret i containere eller tromler. Ifølge Claus Verner Mikkelsen er der formentlig tale om tre forskellige typer giftgasser, hvor nogle kan være påfyldt missiler, raketter og granater og andre være i transportbeholdere.
Nerve- og blistergasser
Det ene er sarin, som er det stof, som mange formoder blev brugt i forbindelse med angrebet 21. august, hvor flere end 1.400 mennesker døde.
»Sarin opbevarer man normalt tokomponent i to forskellige stoffer. Det ene er forholdsvis uskadeligt, det andet er giftigt, men når man blander dem sammen, så får man sarin, og så er det stærkt giftigt. Missilerne har normalt i tokammersystemer og ved anslaget bliver stofferne så blandet«, siger Claus Verner Mikkelsen.
Syriens oprørere: Regimet får lov at myrde videreAndre giftgasser kan for eksempel være blistergas og VX-gas:
»VX-gassen en nervegas, der er endnu farligere end Sarin. Blistergassen er den, der virker ved at lave blister og blærer. Den er voldsom ubehagelig, men mindre dræbende«, forklarer major Mikkelsen.
Beskyttelsesforanstaltninger
Han fortæller, at det udover »transportkapacitet« også er nødvendigt med beskyttelsesforanstaltninger.
»Hvis der kommer læk eller udslip, så skal man kunne håndtere det. Man skal have beskyttelsesudrustning, man skal kunne rense sig selv, og så skal man have medicinske redskaber til at behandle sårede eller forurenede«, siger Claus Verner Mikkelsen .
Planen for en kontrol af Syriens kemiske våben er endnu ikke blevet accepteret af USA's præsident Barack Obama. Det forventes, at han kommer med en udmelding senere i dag, hvor han også skal holdes sin årlige tale til nationen.
fortsæt med at læse
