Filippinsk militærchef: »Den mørkeste nat er ovre«

Tyfonramt. Det filippinske militær aflæsser nødhjælp, som skal distribueres ud til de filippinske tyfon-ofre. Den filippinske avis The Philippine Star skriver mandag, at nødhjælpen er skiftet i »et højere gear«.
Tyfonramt. Det filippinske militær aflæsser nødhjælp, som skal distribueres ud til de filippinske tyfon-ofre. Den filippinske avis The Philippine Star skriver mandag, at nødhjælpen er skiftet i »et højere gear«.
Lyt til artiklen

Nødhjælpen i Filippinerne er skiftet til »et højere gear«.

Det skriver den filippinske avis The Philippine Star, der i dag beretter om ødelagte samfund i Filippinerne, som nu viser de første tegn på bedring, efter tyfonen Haiyans hærgede i det asiatiske ørige 8. november.

FAKTA Haiyan er den mest dræbende tyfon på Filippinerne nogensinde

»Nødhjælpsarbejdere, store sendinger med nødhjælp og forsyninger, der kan redde liv, bliver bragt til regionerne, som er smadret af tyfonen. Og der er yderligere tegn på, at totalsmadrede samfund er begyndt at skifte fra en overlevelsestilstand til en tidlig genopbygningstilstand«, skriver avisen.

Kina giver mindre nødhjælp til Filippinerne end Ikea

Markedspladser er angiveligt begyndt at genåbne med begrænsede varesortimenter. Nogle tankstationer er åbnet igen, og beboere reparerer huse eller laver midlertidige boliger ud af resterne fra deres ødelagte hjem.

»Den mørkeste nat er ovre, men ikke 100 procent endnu«, fortæller Roy Deveraturda, der er generalløjtnant og regional militærchef i Filippinerne, til The Philippine Star.

Præsident bosat i katastrofen
FN's flygtningeorganisation har i dag oplyst, at man ikke er sikker på, at alle dele af Filippinerne endnu har fået del i nødhjælpen.

10 DAGE EFTER TYFONEN

10 dage efter tyfonen: Nogle har måske ikke fået nødhjælp endnu

Unicef fortæller dog til den britiske avis The Guardian, at generatorer, benzin og reservedele har fået dele af vandforsyningen i det tyfon-hærgede Tacloban op at køre igen.

Filippinernes præsident flytter til tyfonområde

Tacloban er en af de byer, der blev hårdest ramt af supertyfonen.

Den filippinske præsident, Benigno Aquino, sagde i går, at han ikke ville forlade byen, før der for alvor kommer skred i hjælpeoperationernes nødhjælp. Meldingen kommer efter, at de filippinske myndigheder tidligere er blevet kritiseret for at have været for langsomme til at håndtere tyfon-katastrofen og det nødhjælpsarbejde, der fulgte.

Satser på strøm til jul

Store dele af Filippinerne er stadig mørklagte og uden strøm efter tyfonen Haiyan, der har været den mest voldsomme storm i Filippinernes historie.

Dog oplyste det filippinske energi-selskab i dag ifølge nyhedsbureauet AP, at man satser på at have genetableret strøm til alle de ramte områder i landet senest juleaften.

Det seneste dødstal lyder ifølge de filippinske myndigheder på 3.976 ofre.

FN's SKØN Supertyfon har dræbt 4.460 i Filippinerne

1.590 er fortsat savnet, og man antager, at fire millioner mennesker er blevet hjemløse efter Haiyans hærgen, der bød på vindstød på over 300 kilometer i timen.

Kristian Corfixen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her