Nelson Mandela skal begraves søndag 15. december, ti dage efter at han sov ind efter længere tids sygdom.
Det bekræfter Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, ifølge Ritzau.
Mandela skal begraves i byen Qunu, en lille by i Øst-Kapprovinsen, hvor han voksede op.
LÆS OGSÅ Nelson Mandela er død
Afskeden med verdensmanden Mandela kommer ikke til at gå stille af.
Balsamering og mindefest
Fra sit dødsleje bliver han snarest fragtet til et militærhospital i den administrative hovedstad Pretoria. Her skal han sandsynligvis balsameres.
Efter planen tager det fire dage. På femtedagen bliver der holdt en enkelt dags mindefest på Soccer City, det store fodboldstadion i udkanten af Johannesburg-forstaden Soweto, hvor VM-finalen i fodbold i 2010 blev spillet.
Nelson Mandela var i den forbindelse på stadion for at hilse på de mange tilskuerne. Hilsnen foregik fra en golfvogn, der fragtede ham rundt på den enorme arena. Begivenheden skulle vise sig at blive Mandelas sidste offentlige optræden.
Slutter i sin fødeby
På sjettedagen efter Mandelas død vil hans lig blive fragtet til regeringsbygningen i Pretoria. Her vil i første omgang de såkaldte vip'er og siden den brede offentlighed få muligheden for se den afdøde statsmand, når han i tre dage vil ligge lit de parade.
På dag 9 skal 'Madiba', som han kaldes, ud på sin sidste rejse. Turen går til lufthavnen Mthata, som vil være lukket for al almindelig trafik. Herfra skal han køres videre til sin fødeby, landsbyen Qunu, i den sydøstlige del af Sydafrika, hvor han efter eget ønske endeligt skal begraves ved siden af sine forfædre.
SKRIV Sådan vil jeg huske Nelson Mandela
Selve ceremonien finder sted på 10. dagen efter Mandelas død. Hans hjem i Qunu, hvor Mandela boede hele sin barndom, kommer til at huse mindehøjtideligheden. Der vil være over 500 gæster til stede foruden et hav af både nationale og internationale mediefolk.
fortsæt med at læse



























