Lækage afslører: CIA brugte skattely og stråmænd til hemmeligt fængsel

Nytiltrådt. CIA-chef John Brennan har ikke siddet mange uger i sit job. På hans skrivebord ligger blandt andet en sag om et hemmeligt fængsel i Litauen.
Nytiltrådt. CIA-chef John Brennan har ikke siddet mange uger i sit job. På hans skrivebord ligger blandt andet en sag om et hemmeligt fængsel i Litauen.
Lyt til artiklen

Hidtil hemmeligholdte bankoplysninger kan kaste nyt lys over det amerikanske efterretningsvæsens skjulte afhøringer af terrormistænkte i Europa. Fremtrædende medlemmer af Europaparlamentets udvalg for borgerrettigheder, som i årevis har arbejdet på at afsløre eksistensen af CIA-fængsler i Østeuropa, er ved at analysere nye oplysninger fra det internationale konsortium af undersøgende journalister, ICIJ. I samarbejde med en række medier verden over er ICIJ i færd med at offentliggøre enorme mængder af lækkede finansdata fra banker og offshoreselskaber på De Britiske Jomfruøer og i mange andre skattely. Blandt de seneste afsløringer er en begyndende afdækning af, hvordan CIA gennem brug af stråmænd og skuffeselskaber oprettede et hemmeligt fængsel nær den litauiske hovedstad, Vilnius. Stråmand købte litauisk fængsel Ifølge ICIJ, der arbejder på sagen sammen med blandt andre BBC og avisen The Guardian, oprettede en kendt stråmand for knap 10 år siden via Panama selskabet Elite LLC i Washington. Selskabet blev senere, i marts 2004, brugt af CIA til at købe en tidligere rideskole i Antaviliai cirka 20 kilometer uden for Vilnius. Derefter fløj amerikanerne præfabrikerede elementer til Litauen »for at bygge et hemmeligt fængsel på stedet«, skriver ICIJ.

LÆS OGSÅ Gigantisk læk af hemmelige konti ryster politikere over hele verden

Allerede i 2009 offentliggjorde Washington Post og den amerikanske tv-station ABC historier om fængslet, der fra 2004 til 2007 angiveligt blev brugt til at afhøre terrormistænkte fra al-Qaeda. »De nye medlemslande i Nato var så taknemmelige for USA’s rolle i at få dem optaget i organisationen, at de i den periode var parat til at gøre alt, hvad USA bad dem om«, sagde den tidligere amerikanske antiterrorchef Richard Clarke dengang til ABC News.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her