De russiske tømmermænd har lagt sig over Krim, hvor indbyggerne i dag er vågnet til en national fridag og nye russiske soldater i gaderne.
Politikens reporter Claus Blok Thomsen er på gaden på Krim, hvor vælgerne er vågnet til en overvældende valgsejr til de indbyggere, der ønsker sig tilbage til halv-øens russiske ophav. Det sker samme dag som Ukraine vælger at opruste sit militær og indkalde reserven.
Skudsikre soldater står vagt i gaderne
Fra en café nær parlamentet fortæller Claus Blok Thomsen om udsigten, der i dag er præget af nye russere i gaderne.
»Der står soldater med grønne uniformer, sorte hjelme, skudsikre veste og sorte beskyttere på knæ- og albuer. De står hele vejen langs de gader, der fører op til parlamentet og tjekker poser og tasker. Vi har ikke set dem før, og de vil ikke sige, hvor de kommer fra, men de taler med klar russisk accent«, siger han om det nye massive soldater-opbud.
De nye soldater er sat i gaderne samme dag, som de ukrainske militær opruster på fastlandet. Det nationale sikkerheds- og forsvarsråd siger, at 20.000 soldater af reserven vil blive indkaldt til de væbnede styrker, og yderligere 20.000 vil blive indkaldt til den nydannede nationalgarde.
Dermed opruster landet, som tidligere har meddelt, at de betragter den russiske inmarch på Krim som en krigserklæring.
Ukrainske baser på Krim skal gøres russiske
På Krim har 'gadens parlament' valgt russisk side og festet, som havde de vundet et VM i fodbold. Det fortæller Claus Blok Thomsen, der var vidne til nattens festligheder oven på folkeafstemningen.
»Allerede i går aftes ved 7-8-tiden begyndte der at samle sig i tusinder af mennesker. Der var optrædener, russiske flag og russisk nationalsang på Leninpladsen, hvor folk skreg 'Rusland, Rusland, Rusland'«, siger han om den eksalterede stemning.
Folkebrølet bød dog ikke på nogen af nej-sigernes stemmer, der næsten alle valgte at boykotte valget. Det være sig mindretallet af tartarer såvel som en gruppe af unge vestligt orienteret i den 'kreative klasse'. Selvom nej-sigerne udgør knap en tredjedel af de cirka 1,9 millioner vælgere, så blander de sig ikke i debatten og er knapt synlige i gadebilledet.
»De betragter den her afstemning for illegitim, og de er sindssygt bange for, hvad der skal ske« siger Claus Block.
Medier fortæller om terrorfrygt
Dagen i dag er erklæret national fridag på Krim. Officielt skyldes fridagen frygt for terror - en trussel, der ifølge øens medier angiveligt kommer fra ukrainske fascister.
»Kritiske medier er lukket, og det er det samme budskab, der fremhæves igen og igen: at Krim er under angreb fra fascisterne i Kijev. Det er også rigtigt, at nogle af dem, der var på Uafhængighedspladsen i Kijev er militante, men det bliver gjort til, at nu er alle ukrainere fascister, der vil komme og forbyde dem at tale russisk og læse russisk«.
Han oplevede selv de private vagtværn, der består af lokale pro-russere, da han besøgte et af valgstederne på valgdagen i går. Det lå lidt uden for hovedbyen Simferopol i et område, hvor der bor mange af øens tatarer, der valgte ikke at dukke op på valgstedet. I stedet stod der en gruppe mænd fra det lokale vagtværn og holdt øje med valgstedet.
LÆS MERE Lidegaard og kollegaer vil ramme Putins venner på bankkontoen
Det er ikke kun mentaliteten på Krim, der sværmer om Rusland. Også de ukrainske militærbaser på Krim ser nu ud til at blive russiske.
»Vi vil selvfølgelig nationalisere alle enheder, der tilhører Krims territorium«, siger formanden for det russsiske parlament, Vladimir Konstantinov, i dag.
Dermed ser forberedelser til et russisk Krim ud til at være i gang fra russisk side, der i dag har modtaget den officielle ansøgning fra Krim om at blive indlemmet i Rusland. Ansøgningen skal bearbejdes i det russiske parlament i morgen, skriver nyhedsbureauet Interfax.
fortsæt med at læse
