Kina kræver oplysninger fra Malaysia om forulykket fly

eftersøgning. Billedet her er fra i går, hvor besætningen på et australsk Orion-fly deltog i eftersøgningen af det savnede Malaysia Airline-fly, der forsvandt 8. marts.
eftersøgning. Billedet her er fra i går, hvor besætningen på et australsk Orion-fly deltog i eftersøgningen af det savnede Malaysia Airline-fly, der forsvandt 8. marts.
Lyt til artiklen

Efter mere end to ugers søgen konkluderede Malaysia Airlines og den malaysiske premierminister i går, at det forsvundne fly MH370 er styrtet i havet i et fjernt område af Det Indiske Ocean, og at alle om bord med al sandsynlighed er døde.

Problemet for mange af de pårørende er imidlertid, at hverken fly eller ligene af deres kære endnu er fundet, og derfor kræver Kina - hvorfra et flertal af passagererne stammer - beviser for, at den nedslående konklusion er sand.

Efterforskerne har brugt ny satellitdata til at påvise, at flyets endelige destination ikke kan være andet end bunden af Det Indiske Ocean, men disse data vil Kina altså selv have lov at gennemgå.

»Vi kræver, at Malaysia leverer detaljerede beviser for, hvad der ledte dem til denne bedømmelse, ligesom vi vil have relevante beviser for analysen af satellit-data«, siger den kinesiske viceudenrigsminister, Xie Hangsheng.

Stormvejr afbryder eftersøgning af MH370

»Eftersøgningen og redningsarbejdet kan ikke stoppe nu. Vi kræver, at Malaysia færdiggør arbejdet«, siger han.

Malaysia Airlines-flyet forsvandt 8. marts efter mindre end en times flyvning.

Det forbliver et mysterium, hvad der er foregået om bord på flyet, og hvorfor det efter alt at dømme endte så langt fra, hvor det egentlig skulle hen - nemlig kinesiske Beijing.

Kinas maritime myndigheder sagde sent i går, at man vil sende flere fartøjer til den sydlige del af Det Indiske Ocean for at søge efter flyet.

LÆS MERE

Vrede kinesiske pårørende i sammenstød med betjente

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her