Islamisterne fra Isis vil indføre sharia i Mosul og de andre byer, militsen har erobret fra de irakiske myndigheder, og tilsyneladende også rense området for »frafaldne« - et udtryk, der kan dække over shiamuslimer, kristne, shiamuslimske alawitter eller mennesker, der blot ikke tager islams påbud så tungt.
I Syrien har Isis længe kontrolleret store områder, hvorfra der ifølge internationale medier rapporteres om barbariske straffe så som hovedafskæringer, korsfæstelser og tvangsamputationer, der blev sendt live via internettet.




























