Lyt til artiklen
Under gårsdagens humanitære våbenhvile besluttede min veninde, som var flygtet fra sit hus i Shuja’yya-området, at tage hjem for at hente nogle ejendele. Men hun fik et chok, for der var intet tilbage af hendes hus. Kun aske og murbrokker.
Hun græd længe og sagde: »Nu er vi hjemløse. Jeg har mistet mit fantastiske hus, jeg har mistet alle mine minder fra min barndom, jeg har mistet al den tid, jeg har brugt der. Der er intet tilbage, absolut intet«.
