Lige før KLM-flyet skulle lette fra Torp Lufthavnen i Oslo, vendte det til passagerernes overraskelse om og kørte tilbage mod terminalen. Da det stod her, kom 5-6 betjente ind i kabinen bad en pasasgerer, 24-årige Daniel Pettersen om at følge med.
I lufthavnen blev han afhørt i en halv time, mens politiet undersøgte hans telefon og bagage, inden han fik lov til at sætte sig tilbage på sit sæde ved siden af sin kæreste. Og flyet kunne med tre kvarters forsinkelse lette fra Oslo med kurs mod Amsterdam.
»Politiet fortalte mig, at jeg blev afhørt som følge af en kombination af mine tatoveringer, min udenlandske baggrund og måden, jeg havde ageret i samtale med den kvindelig passagerer, som slog alarm til politiet«, siger den forbavsede Daniel Pettersen tll avisen VG.
Mørk hud og tatoveringer
Han og kæresten misede deres videre forbindelse til Rom i Italien på grund af afhøringen. Ligesom mange andre passagerer med flyet ikke nåede deres forbindelser videre fra Amsterdam.
Det var en ung kvindelig passagerer i flyet, der reagerede på, at Daniel Pettersen ikke havde håndbagage med, der udløste afhøringen. Daniel Pettersen har en mor fra Sydamerika og er let mørkhudet, Han har desuden synlige tatoveringer på hele kroppen.
Norsk politi: Vær skeptisk over for terrorrygter på sociale medierPolitifolkene spurgte Daniel Pettersen om han havde en kriminel baggrund, hvad hans tatoveringer betyder og om han har tilknytning til kriminelle bander.
»En chokerende oplevelse«, siger Daniel Pettersen til VG.
Vi skaber tryghed og utryghed
Episoden i KLM-flyet var for flere nordmænd et eksempel på, at den terrortrussel fra unavngivne terrorister med tilknytning til Syrien, der ifølge den norske efterretningstjeneste PST, findes mod Norge, udløser irrationel frygt.
En frygt, politidirektør Odd Reidar Humlegård, Oslo politi, udtrykte stor forståelse for på et pressemøde i eftermiddag.
:
Sikkerhedstjeneste uddyber: En terrorgruppe er rejst fra Syrien med Norge som mål»Jeg forstår godt, at det vi gør og det vi siger, skaber tryghed for nogle, men utryghed for andre. Der er mange, som melder om indbyggere, som føler sig utrygge. Det forstår vi. men der er grund til at tage det her alvorligt. Det er en alvorlig trussel. Men det er også vigtigt, at den enkelte ikke bilver unødigt bekymret«, siger Odd Reidar Humlegård.
Ingen tryghedsgaranti
»Vi kan ikke i den situation her udstede nogen tryghedsgaranti, det kan vi heller ikke normalt. Men vi står i en alvorlig situation med en trussel, som er uspecifik med hensyn til, tid sted elelr konkrete personer, men som skal tages avlorligt. Vi kan ikke give konkrete råd til, hvordan man skal opføre sig. Vi opfordrer bare til, at man lever, som man plejer og er årvåkne overfor mistænkelige personer og usædvanlige hændelser«, fortsætter politidirektøren.
På pressemødet fastslog det norske politi, at man ikke aner, om en terrorcelle er rejst fra Syrien til Europa med kurs mod Norge for at iværksætte en aktion på mandag, sådan som flere medier hævder. For politiet er trusselsvurderingen uændret i forhold til i går.
»Vi ved ikke, om enkelte personer eller en gruppe er rejst fra Syrien og er i Europa eller andre steder. Vi forholder os til den gældende trusselvurdering fra PST (det norske sikkerhedspoliti). Vi forbereder os på, at nogen kan komme til Norge, uden at vide, hvad de vil. Men det er mere sandsynligt, at det ikke sker noget, end at der sker noget. Også på grund af det høje beredskab, vi er i«, fastslår Odd Reidar Humlegård.
Vi er bedre forberedt
Ifølge politidirektøren er politiet i Norge langt bedre forberedt end ved Anders Behring Breiviks massemord i Oslo den 22. juil 2011.
»Der er ingen tvivl om, at en række af de tiltag, vi har iværksat efter den 22. juil, nu er til stor nytte. Der er ingen tvivl om, at politiet og andre samarbejdspartnere nu er i et andet beredskab end dengang og i tiden før det. Når vi nu har gjort så meget nu, er det for at være bedre forberedt end vi var dengang. Vi ahr som samfund aldrig været bedre forberedt på en trussel end denne gang«, sagde politidirektøren.
:
USA: Terrortruslen mod Norge er troværdigHan understregede også, at politiet har lavet planer for, hvordan det forhøjede beredskab kan opretholdes i »ganske mange dage«, om nødvendigt. Det norske politi og efterretningstjenesten arbejder tæt sammen med kolleger i Sverige og Danmark, men hvordan vil det norske politi ikke oplyse.
Formentlig ingen aktion
Ifølge en af Skandinaviens førende eksperter i terrorisme, direktør og forsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshögskolan i Sverige, er det meget lidt sandsynligt, at Norge rammes af et terrorangreb nu.
»Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror ikke, at der vil ske noget. Det vil være vældig vanskeligt at gennemføre en aktion med den store opmærksomhed og beredskabet, der er nu i Norge«, siger Magnus Ranstorp til den norske avis Dagbladet,
Avisen Klassekampen advarer i dag i sin leder mod at oplysningen fra det norske politis efterretningstjeneste, PST, om terrortruslen, kan skabe en permanent frygt i den norske befolkning.
Man bør være bange
»Med vage oplysninger om hvem, hvad og hvor samt mangel på konkrete råd om, hvordan folk skal forholde sig til trusselen, sidder man igen med lidet andet end en generel opfordring om at man bør være bange på ubestemt tid fremover. Dette er derfor en situation, myndighederne må afklare så hurtigt, de har mere håndfast information at gå ud med«, skriver avisen i sin leder.
Mens den gik i tryggen, blev norske statsborgere som Daniel Petterson og andre unge mænd, afhørt på håndfast vis af norsk politi.
»Situationen i gaderne og på offentlige pladser her i Oslo er for så vidt rolig og nogenlunde normal i dag. Men den slags information, som PST har lagt frem, kan være med til at skabe en langvarig frygt i befolkningen, som måske er helt unødvendig. Tænk på, hvordan amerikanerne har levet i frygt siden terrorangrebet den 11. september 2001. Når politiet går frem med den slags oplysninger, som ingen kan kontrollere, får de stor magt og den kan anvendes til for eksempel at stramme lovgivningen«, siger journalist Simen Tallaksen, der har skrevet lederen.
Skulle politiet da ikke have offentilggjort terrortruslen?
»Det er jo umuilgt at sige. Hvis jeg siger, at de ikke skulle og der så kommer et terrorangreb, vil det virkelig være mine famous last words. Jeg har ingen grundlag for at kritisere politiet, for de har information, jeg ikke har. Men man skal passe på med at skabe en tilstand af permanent frygt. I Norge er vi kendt for at have en vis naivitet og den mener jeg, at vi skal prøve at holde fast i«, siger Simon Tallaksen, der understreger, at han taler som journalist og privatperson og ikke på vegne af sin avis.
Aktion på mandag?
På pressemødet i eftermiddag afviste politiet at komentere på ubekræftigede rygter om, at den eventuelle terroraktion skal finde sted på mandag. Der starter eksempelvis verdens største fodboldturnering for børn, Norway Cup, i Oslo.
:
Norsk politi: »I et åbent samfund er der en risiko. Den er skærpet nu«»Vi har ingen grundlag for at udtale os om, hvornår en eventuel terroraktion vil finde sted. Jeg kan kun opfordre til, at man følger oplysningerne fra politiet og ikke tager notits af alle mulige rygter på de sociale medier«, sagde politidirektør Odd Reidar Humlegård.
Chefen for direktionssekretariatet hos Politiets Efterretningstjeneste, Mads Hansen, oplyser i dag, at trusselsvurderingen i Danmark er den samme som i går.
»Vi har ikke set noget grundlag for at øge vores vurdering her i landet på grund af begivenhederne i Norge. Men den danske vurdering er også meget høj i forvejen«, siger Mads Hansen, der ikke vil kommentere situationen yderligere.
fortsæt med at læse




























