Kreml: Putin har en formue på en million og kører Lada

Den russiske premierminister Vladimir Putin har to veteran-biler af mærket Volga, som han ses kørende i på billedet. Derudover har han en Lada, oplyser valgkommissionen.
Den russiske premierminister Vladimir Putin har to veteran-biler af mærket Volga, som han ses kørende i på billedet. Derudover har han en Lada, oplyser valgkommissionen.
Lyt til artiklen

Han er ofte blevet mødt af påstande om, at han, som leder af Rusland og med en familieformue på 40 milliarder dollar, er en af Europas rigeste mænd.

Men med et forestående russisk valg bliver premierminister og kommende præsident Vladimir Putin af Ruslands centrale valgkommission nu beskrevet som en noget mere moderat velhavende regeringsleder.

Kører Lada
Ifølge The Guardian oplyser kommissionen, at premierministeren har en formue på omkring en million kroner, mens hans indkomst igennem de seneste fire år har ligget på omkring 3,2 millioner kroner.

Desuden ejer Putin to beskedne lejligheder i Moskva og Sankt Petersborg samt et stykke land.

Putin kører under normale forhold i en armeret Mercedes, der er ejet af staten, ejer adskillige biler heriblandt to veteranbiler af producenten Volgas og en Lada fra 2009.

Siden 2008 har russiske top-embedsmænd i teorien været forpligtede til at offentliggøre deres indkomst, men reformen bliver mange steder ignoreret.

Massive protester mod Putin over hele Rusland

Afviser påstande som 'dumme'

Ifølge The Guardian forventes meldingen at blive modtaget med en vis skepsis blandt almindelige russere, som er godt bekendt med den udbredte korruption i administrationen.

Putins talsmand har tidligere afvist spekulationerne om Putins personlige formue, som »dumme«.

Amerikanske diplomater har blandt andet forbundet premierministeren, der er sikker på at få sejren ved præsidentvalget i marts, med den lukrative olieeksport-handel og den schweizisk baserede virksomhed Gunvor i særdeleshed.

FACEBOOK

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her