11 år i hæren, flere udsendinger til Irak, kone og to børn.
Detaljerne om den formodede 38-årige amerikanske soldat, der i går angiveligt gik amok og dræbte 16 civile i Kandahar i Afghanistan, er sparsomme dagen derpå.
Ifølge avisen The New York Times var sergenten tilknyttet en baseenhed på den såkaldte Joint Base Lewis-McChord, som er et stort militær- og luftvåbenanlæg ved Tacoma i staten Washington.
Skal udvikle bånd til lokalbefolkningen
Desuden skriver avisen, at soldaten har været en del af det, der kaldes en landsby-stabiliseringsoperation i Afghanistan.
I disse operationer forsøger hold af specialstyrker kaldet De Grønne Baretter og andre soldater at udvikle tætte bånd til landsbyens ældre, at organisere lokale politienheder og spore Taleban-ledere.
Fogh: Angreb underminerer Natos tillidDet er uklart om sergenten, som angiveligt handlede alene, var en del af De Grønne Baretter.
USA frygter hævn efter drab på 16 afghanereIfølge en militærkilde har soldaten aftjent tre udsendinger til Irak og blev sendt til Afghanistan første gang i december, mens en anden militærkilde fortæller, at han har været i militæret i 11 år.
Mødte manden på vej tilbage
En chef for Nato's styrker siger ifølge CNN, at afghanske soldater så den 38-årige sergent forlade sin forpost omkring klokken 3 søndag nat og gav besked til deres amerikanske kolleger.
Det amerikanske militær talte sine soldater og bekræftede, at der manglede én, hvorefter en patrulje blev sendt af sted for at lede efter manden.
Patruljen mødte ham, da han var på vej tilbage og tog ham i varetægt. Han sagde ingenting, og det er uklart, om han er bevidst om, hvad der var sket, siger en embedsmand til CNN.
Amerikansk soldat dræbte ni børn og tre kvinderEmbedsfolk fra Isaf siger, at de ikke har kendskab til, om soldaten tidligere har haft medicinske eller mentale problemer.
»Vi ved ikke, hvad der motiverede dette individ, og vi er ikke sikre på, hvor dette bærer os hen«, siger kaptajn John Kirby, som er talsmand for Isaf.
Han påpeger, at Isaf-kommandør general John Allen »har gjort det klart, at denne efterforskning vil blive grundig. Det vil ikke blive gjort hurtigt, på en hastig måde, og vi vil stille gerningsmanden bag disse angreb til ansvar«.
Dødstal kan stige
Udover de 16 dræbte er fem blevet såret - nogle af dem alvorligt. Derfor kan dødstallet ende med at stige. Ifølge Nato bliver flere sårede behandlet på et militærhospital.
En reporter for The New York Times fortæller, at han har set de 16 dræbte - heraf flere børn, der er døde af et enkelt skud i hovedet. Han har også set brandsår på nogle af børnenes ben og hoveder.
»Alle familiemedlemmerne blev dræbt. De døde blev lagt i et rum og tæpper blev lagt over ligene, som blev brændt. Det var os, der slukkede branden«, siger Anar Gula, en ældre nabo, som skyndte sig til huset, efter at soldaten havde forladt stedet.
fortsæt med at læse



























