Har de vestlige styrker - også de danske - kæmpet de forkerte steder i Afghanistan igennem de seneste 12 år?
Dét spørgsmål rejser den afghanske præsident Hamid Karzai i et eksklusivt interview med The Guardian forud for trepartsforhandlinger med den britiske premierminister David Cameron og hans pakistanske kollega Asif Ali Zardari.
Karzai påpeger, at sikkerheden i den sydlige Helmand-provins, hvor de danske sammen med de britiske styrker har base, var bedre før de vestlige styrker for alvor havde deres indtog i provinsen i 2006.
Vil ikke placere skyld
I 2008 sagde Karzai, at spørgsmålet var, »hvorfor Taleban kontrollerer disse områder nu, når jeg to år tidligere havde kontrollen med Helmand... Vi havde piger i skole og kun 160 udenlandske styrker«, lød det fra den afghanske præsident.
Adspurgt om Karzai føler, at den internationale tilstedeværelse har hjulpet i området, hylder han Nato-troppernes ofre og siger, at han står ved sine udtalelser, men at det ikke står klart, hvorfor volden er steget.
»Faktuelt var det, jeg sagde, sandt, og det er stadig sandt i dag«, siger han.
»Fra 2002 til 2006 havde Afghanistan en langt bedre sikkerhed. Da vi selv var til stede i området med meget få styrker, blev der åbnet skoler i Helnand, og livet var mere sikkert«, siger han.
Dokumentarist: Det er altid nemmere at gå i krig mod et land uden ansigtMen præsidenten understreger, at han ikke vil placere skylden.
»Jeg vil ikke give nogen skylden, og det skal ikke ses sådan. Jeg vil ikke forstås sådan, at jeg siger, at ankomsten af udenlandske styrker har ført til mindre sikkerhed eller forværret sikkerhed for os. Uanset hvad der er sket, er det fortiden, og vi ser vi fremad mod fremtiden«, lyder det fra præsidenten.
Har de indset deres fejl?
Hamid Karzai sætter desuden spørgsmålstegn ved, om de vestlige tropper har kæmpet de forkerte steder. Han siger, at det uklart om styrkerne forlader Afghanistan, fordi de føler, at de har opnået målet om at gøre deres egne lande mere sikre ved at kæmpe mod internationale terrorgruper - eller fordi de har erkendt, at deres mission er slået fejl.
»De føler enten, at de har indfriet målet om at bekæmpe terrorisme og svække al-Qaeda, eller også, at de har kæmpet de forkerte steder fra begyndelsen og holder op og forlader landet«, siger Hamid Karzai til The Guardian.
Præsidenten, der har ledet landet siden Talebans fald i 2001, mener, at den største trussel mod landet på langt sigt ikke er oprørerne, men fremmede magters indblanden.
Han nævner ikke Pakistan specifikt, men han har længe været en markant kritiker af nabolandet, som i årevis har givet husly til Taleban. Hans regering har desuden anklaget Islamabads militære efterretningstjeneste for at manipulere oprørerne.
Efterhånden som en tilbagetrækning af Natos styrker rykker nærmere, er fokus på fredsforhandlinger blevet større. Alle kampstyrker skal være ude af landet ved udgangen af 2014, men håbet om, at Afghanistan skulle være relativt sikkert til den tid er blevet markant svækket - landet er stadig plaget af ustabilitet og det afghanske politi og hær står overfor en hård kamp mod Taleban.
Karzai understreger, at fredsforhandlinger er umulige uden støtte fra Pakistan.
»Der vil ikke komme fred i Afghanistan ved at få en aftale kun mellem os og afghansk Taleban. Der vil først komme fred, når de eksterne elementer, der er involveret i at skabe ustabilitet og kampe eller lovløshed i Afghanistan, bliver involveret i forhandlinger«, siger han.
Vi vil se en reduktion af volden
Afghanerne selv går ifølge Karzai ikke så højt op i, om de vestlige styrker mener de er lykkedes eller er slået fejl - de har fokus rettet mod at forsøge at komme ovenpå efter 30 års krig.
Han forventer dog, at kampene vil blive reduceret, efter at størstedelen af de udenlandske styrker er ude, fordi det vil fjerne en forurettelse, som har fået mange oprørere til at gribe til våben.
»De udenlandske styrkers exit vil ikke føre til mere vold fra oprørerne mod deres eget folk, men en seriøs, stærk, god reduktion af volden vil ske«, siger Karzai.
fortsæt med at læse
