Vintersolen står ind i firkanter på det slidte trægulv i det lille forsamlingshus. I køkkenet står en mand og laver te. Det er imam Taj Hargay, der er ved at gøre parat til fredagsbøn.
Hans hjælper har allerede rullet det grønne bedetæppe ud og sat talerstolen op, hvorfra Taj Hargay vil tordne mod andre imamer og i dag i fredagsbønnen vil forsøge at forklare sin menighed, at fornærmelse og spot af islam er noget, man må tolerere uden at gribe til våben.



























