Over 600.000 lønmodtagere, bl.a. størstedelen af Irlands offentligt ansatte som lærere og sygeplejersker, vil blive opfordret af deres fagforeninger til at stemme ja til den nye EU-traktat. Efter længere tids uenighed inden for den irske fagbevægelse, har styrelsesrådet i den irske fagforeningssammenslutning, Irish Congress of Trade Unions (ICTU), nu besluttet at anbefale et ja til Lissabontraktaten. Støtten fra store dele af fagbevægelsen kan blive afgørende, når tre millioner irske vælgere som de eneste EU-borgere skal stemme om traktaten 12. juni. Følges tæt af andre EU-lande Den irske afstemning om tre uger bliver fulgt med tilbageholdt åndedræt af regeringerne i alle unionens 26 andre medlemslande, fordi et irsk nej kan få mange års arbejde på en ny traktat til at falde på gulvet. »Det her er et emne af så stor betydning, at vi bliver nødt til at tage et fælles standpunkt«, siger ICTU’s generalsekretær, David Begg, til Irish Times. Begg erkender dog, at »folk ikke er robotter«, og at medlemmerne i de 55 forskellige fagforeninger, samlet i ICTU, vil stemme som de har lyst til. Selv om ICTU anbefaler et ja, vil sammenslutningen ikke aktivt føre kampagne med plakater eller lignende. Uenighed i arbejderbevægelsen Den relative forsigtighed kan skyldes, at der stadig er uenighed i landets arbejderbevægelse, hvor et mindretal af fagforeninger er skeptiske eller direkte modstandere af den nye traktat. En af de største er TEEU, som repræsenterer cirka 37.000 bl.a. teknikere, elektrikere og ingeniører, der er stærkt imod Lissabontraktaten. Mens de positive fagforbund fremhæver forbedrede rettigheder for arbejdere via traktatens charter om borgerrettigheder, så tror TEEU, at det i praksis vil gå den modsatte vej. »Nogle fagforeningsledere taler optimistisk om et socialt charter, og hvad det måske kan føre til. Men på det seneste har vigtige afgørelser fra EF-domstolen vist, i hvilken retning EU bevæger sig - og det er storindustriens retning«, siger TEEU’s generalsekretær, Eamon Devoy. Sociale konflikter om mindsteløn Devoy henviser ikke mindst til to skandinaviske sager kaldet Laval og Viking, hvor selskaber i de nye baltiske EU-lande har udløst sociale konflikter i Sverige og Finland ved ikke at respektere overenskomsternes mindsteløn. Også i Danmark har der i fagbevægelsen været frygt for, at EF-domstolens afgørelse i disse sager sår tvivl om retten til strejke og blokade. Uenigheden inden for Irlands fagbevægelse afspejler en befolkning, hvor op mod halvdelen af vælgerne stadig ikke har besluttet sig for, hvad de mener om Lissabontraktaten her tre uger før folkeafstemningen. Overraskede EU med et nej Næsten alle større politiske partier anbefaler et ja - men det gjorde de også, da irerne overraskede hele Europa ved at stemme nej til Nicetraktaten i 2001. Dengang blev regeringen kritiseret for at have ført for slap en kampagne.
Det forsøger landets nye premierminister, Brian Cowen, at gøre bedre. I dag klokken 12 dansk tid holder han sin første store tale om traktaten i National Forum on Europe, som kan følges live her .
