Dødstallet i Middelhavet stiger drastisk efter drukneulykker på stribe

Reddet. På dette billede, der er taget tidligere i denne uge, venter migranter på at komme i land på Sicilen.
Reddet. På dette billede, der er taget tidligere i denne uge, venter migranter på at komme i land på Sicilen.
Lyt til artiklen

Forfærdeligt og tragisk. Rekordhøje dødstal. Og decideret flovt for EU.

Nødhjælpsorganisationer på stribe har skruet op for retorikken i et forsøg på at få international opmærksomhed.

Det sker, efter yderligere ulykker på Middelhavet i denne uge har kostet hundredevis af migranter livet, da de forsøgte at komme fra Afrika til Europa - en passage, som FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har kaldt »den mest dødelige rute i verden«.

I går aftes var der i italienske medier meldinger om, at op mod 41 migranter var druknet i Middelhavet, efter at deres båd gik ned på vej fra Libyen til Italien. På en anden migrantbåd blev 12 passagerer samme dag smidt over bord, da deres medpassagerer fandt ud af, at de var kristne. Italiensk politi har efterfølgende arresteret 15 mulige gerninsmænd fra gummibåden, der i alt havde 105 personer om bord. Og i mandags forliste en tredje båd, hvorfor yderligere 400 personer frygtes omkommet. Ifølge Red Barnet var mange af dem unge mænd, formentlig mindreårige.

SAMMNENSTØD Italien anholder flygtninge for at smide kristne over bord

Med tabstallene fra denne uge medregnet har omkring 900 migranter mistet livet i løbet af årets første måneder. På samme tidspunkt sidste år lød dødstallet på 47 personer, viser tal fra International Organization for Migration, IOM.

2015 tegner dermed til at slå en trist rekord som det år med flest dødsfald på flytningeruten over Middelhavet.

»Vi er nødt til at indse, at vi er inde i en periode med menneskelige katastrofer og nødsituationer uden fortilfælde. Vi har en række konflikter, som vi aldrig har set det før, i hvert fald ikke i mine 50 år i diplomatiet, og der er ingen politiske processer eller aktive forhandlinger i gang lige nu, der efterlader noget håb om, at der snart kommer en løsning«, siger William Swing, generaldirektør i IOM, i et interview med CNN.

I Dansk Flygtningehjælp er generalsekretær Andreas Kamm »fortvivlet over, at vi næsten ugentligt lægger tal til antallet af druknede«, siger han:

»Det er en tragedie, og jeg mener, at det er helt uacceptabelt, at der ikke svares på den tragedie i forhold til, at EU ikke gør sig umage med at overvåge Middelhavet og redde folk«.

Italien efterlyser hjælp

Ifølge Andreas Kamm må førsteprioriteten lige nu være at redde liv på vandet. Men de migranter, der klarer turen over Middelhavet efter at være flygtet fra Afrika og Mellemøsten, og som ankommer til især Italien, er også et heftigt debatteret emne på både europæisk og nationalt plan.

LÆS I MAGASINET

»Hvis vi ikke redder de her mennesker, så dør de sgu«

Italien kræver mere hjælp fra de øvrige EU-lande, som ifølge udenrigsminister Paolo Gentiloni lader Italien i stikken med menneskestrømmen, der af geografiske årsager ofte ender ved de kyster, hans regering er ansvarlig for.

»Italienske fartøjer har stået for mere end 90 procent af redningsaktionerne. Vi mangler en passende reaktion fra EU«, sagde Gentiloni på et pressemøde i går. Ifølge IOM er næsten 8.000 migranter blevet reddet og bragt til Italien i de første uger af april. Godt vejr og gode forhold på havet har fået flere til at tage turen, og den tendens vil kun være stigende i de kommende måneder, vurderer man.

»Nødsituationen handler ikke kun om Italien. Vi har en pligt til at redde liv og til at byde folk velkomne på en civiliseret måde, men vi har også en pligt til at søge en international forpligtelse«, sagde han ifølge The Guardian.

EU må opgradere solidariteten

Fra november sidste år stoppede Italien redningsmissionen Mare Nostrum, da andre EU-lande afviste at være med til at dække udgifterne, der ifølge den italienske regering svarede til 850 millioner kroner årligt. Lukningen betyder, at der ikke længere sendes flådefartøjer med plads til hundredevis af mennesker under dækket ud på redningsaktioner nær den libyske kyst. I stedet har EU iværksat indsatsen Triton, der kun skal patruljere langs den italienske kyst.

»Mare Nostrum er afløst af noget, der er ringere, og der var større behov for at udbygge det«, siger Andreas Kamm.

MINISTEREN Mette Frederiksen: Redning af bådflygtninge er Italiens ansvar

Og EU skal ikke kun tage ansvar for at redde liv, de overlevende flygtninge er også et fælles ansvar, der skal fordeles mellem de europæiske lande, mener han:

»Europa må stå sammen om at fordele de mennesker, der grundlæggende ankommer til Italien, og som dermed af Dublin-forordningen bliver Italiens ansvar. Det duer ikke. Man er nødt til at opgradere solidariteten mellem de europæiske lande, så Italien med sindsro kan bistå - og så Europa kan give - et program, der redder mennesker, uden at man synes, det etablerer et problem, der hviler på én nation frem for en anden«.

Der har været stor debat om, hvorvidt en bedre kystbevogtning kan få flere til at tage turen over Middelhavet, hvilket også er et argument, som europæiske politikere har brugt.

Men det argument hverken holder eller er menneskeligt forsvarligt, mener Andreas Kamm.

»Det betyder, at man opererer med en formel, der hedder: Vi skal lade dem drukne, så skræmmer de andre fra at komme vores vej. Det er skrækkeligt, kynisk og helt ueuropæisk at tænke sådan om menneskeliv«.

Cecilie Lund Kristiansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her