Nepal ligger i et højrisikoområde for jordskælv.
Derfor var det langtfra et tilfælde, at et ødelæggende skælv ramte netop her lørdag formiddag. Næsten alle jordskælv sker nemlig på en underjordisk pladegrænse, og det ramte område ligger netop på sådan en pladegrænse.
Det forklarer seniorforsker og seismolog Trine Dahl-Jensen fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
»Det er en såkaldt kontinent-kontinent kollisionszone, der skaber Himalayabjergene. Det er kendt som et højrisikoområde for jordskælv. Jorden er opdelt i en masse tektoniske plader, og næsten alle jordskælv sker på grænserne mellem de tektonisike plader. Det her er en pladegrænse. Indien kom sejlende sydfra for 49 millioner år siden og ramte ind i Asien og er sådan set stadig på vej nordpå. Så kollisionen mellem de to kontinenter, det indiske og det asiatiske, pågår stadigvæk og skubber Himalayabjergene opad. De vokser faktisk stadig, men bliver slidt af på toppen på grund af erosion, lige så meget som de vokser. Der er simpelthen en aktiv pladegrænse her, og derfor sker der jordskælv«, siger Trine Dahl-Jensen.
Jordskælvet målte 7,8 på skalaen. Hvor kraftigt er det?
»Det er et kraftigt og ødelæggende jordskælv. Richter-skalaen er logaritmisk. Det betyder, at hvis du tænker på jordskælvet i Japan for fire år siden, så var det med 9 på Richterskalaen faktisk mere end 10 gange kraftigere end skælvet i Nepal, for når du hopper et trin på skalaen, så bliver svingningerne 10 gange større, og energien, som frigives, vokser med en faktor 32. Så jordskælvet i Nepal var betydeligt svagere end det i Japan, men det var stadig kraftigt«.
LÆS ARTIKEL
Voldsomt efterskælv ryster Kathmandu i NepalHvorfor havde jordskælvet i Nepal så voldsomme følger?
»Det skyldes, at bygningerne i Nepal, herunder i hovedstaden Kathmandu, ikke er stærke nok til at modstå den slags rystelser. Hvis du tænker på jordskælvet i Haiti i 2010, så var det 7 på Richterskalaen, men havde en katastrofal effekt for husene i Port-au-Prince. De var nemlig ikke stærke nok til at modstå rystelserne, og derfor styrtede husene sammen om hovederne på folk. Samtidig skete det midt om natten, mens folk lå og sov. Så folk omkom i deres hjem«.
En katastrofe kræver mennesker
Så tiden på døgnet har også en betydning for omfanget af katastrofen?
»Ja. Det, som skaber en katastrofe, har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvor stort jordskælvet er. Jeg har på et tidspunkt lavet en liste med de største jordskælv, vi kender, og en anden liste med de dødeligste jordskælv vi kender. Og der er faktisk kun ét jordskælv, som går igen på de to lister. Det var Sumatra i 2004 (tsunamien, red)«.
»Det, som skal til, for at skabe en katastrofe, er først og fremmest nogle mennesker. Der skal være mennesker i området. Og der skal være et forhold som eksempelvis dårlige bygninger, eller der skal blive udløst en tsunami. Hvis du har jordskælv, der måler 8,5, et eller andet øde sted, lad os sige i Tibet, hvor der ikke bor nogen mennesker, så er det jo stadig et kraftigt jordskælv, men det er ingen katastrofe, for der er ingen mennesker i nærheden, som kan komme til skade. Omvendt så er det her område i Nepal tæt bebygget, og især de gamle huse i Kathmandu er ikke stærke nok til at modstå rystelserne«.
Hvad betyder dybden af et jordskælv?
»Det er en parameter, som er svær at fastlægge. Men alt tyder på, at vi har at gøre med et overfladenært jordskælv, som er sket mindre end 30 km under overfladen. Hvis det nu ligger 200 km nede, så er det i sagens natur 200 km længere væk fra overfladen, hvor vi befinder os. Når der sker jordskælv, så bliver der dannet nogle meget forskellige slags rystelser. Jo længere nede i jorden, skælvet sker, jo mindre mulighed har det for at skabe overfladebølger. De er tit de meget ødelæggende bølger, for de har nemlig en stor højde. Altså, det er kompliceret, men de har nogle meget ødelæggende egenskaber. Skælvet sker i den dybde, hvor pladerne flytter sig i forhold til hinanden. Så kan det være, at undergrunden ligesom er låst sammen, så den ikke glider glat, pladerne glider ikke glat som smurt i smør mod hinanden. De låser sig. Og på et tidspunkt bliver spændingen for stor, så rykker det sig, og det er et jordskæv. Det kan ske i alle mulige dybder, helt ned til 600-700 kilometer. Længere nede er der for varmt, og der vil undergrunden kunne give efter«.
LÆS ARTIKEL
I Nepal graver de efter overlevende med hænderneEn ting er, at bygninger styrter sammen. Men hvorfor kommer der dybe flænger i jorden, så asfalten sprækker?
»Det er simpelthen, fordi jorden flytter sig. Det her skælv i Nepal var en næsten lodret forkastning. Den ene side bevægede sig op i forhold til den anden, der bevægede sig ned. Overfladen ændrer sig simpelthen, og så kan asfalten jo ikke ligge fladt længere«.
Jordskælvet i Nepal er blevet målt i Danmark
Området ved Katmandu ligger på lerjord. Hvad betyder det for, hvordan jordskælvet opfører sig?
»Undergrundens sammensætning betyder en hel del. Skaderne er større, når området ligger på lergrund, for i lergrund udbreder de seismiske bølger sig langsomt. Bølgehøjden bliver større, når hastigheden bliver mindre. Så får vi større udsving, og skælvet bliver dermed mere skadelig for husene«.
Jordskælvet har rystet bygninger i New Dehli, flere hundrede kilometer væk, og det har udløst laviner ved Mount Everest, som er 200 km væk. Hvorfor kan det mærkes så langt væk fra epicentrum i Nepal?
»Det skyldes, at det var et kraftigt jordskælv. Rystelserne på Mount Everest har været fysisk stærke nok til at frigive laviner. Jorden ryster langt væk, når der er et stort jordskælv. De helt store over 9 på skalaen - som i Japan og på Sumatra - der har man udsving i jordens bevægelser på minimum en centimeter overalt på jorden. Det går bare langsomt, så vi mærker det ikke. De store jordskælv påvirker hele kloden. Så at et jordskælv kan frigøre en lavine 200 km væk er ikke overraskende. Betingelserne for laviner har selvfølgelig været til stede, og så har små rystelser været nok til at udløse lavinen. Sådan et jordskælv som det i Nepal har vi kunnet måle overalt på jordkloden med vores måleinstrumenter. Også i Danmark«.
Risikabelt arbejde at redde liv
Hvorfor kommer der efterskælv?
»Ved et jordskælv er der opbygget en masse spænding, og så sker der et stort ryk. Jorden efterjusterer siden sig selv, og det er det, som mærkes som efterskælv. Jorden sætter sig på plads igen, og det kan godt tage et stykke tid med flere rystelser. Derfor er redningsarbejdet farligt. Der har lige været et stort efterskælv på 6,7 i Nepal, så som redningsarbejder skal man være forsigtig. Opholder du sig i en skadet bygning, og kommer der så et efterskælv, så kan bygningen styrte sammen over dig. Det er en risiko, som redningsarbejdere må forholde sig til«.
Hvor lang tid efter et jordskælv kan der være efterskælv?
»Ved de helt store jordskælv kan serien af efterskælv vare i flere år - nogle gange i årtier. Man mærker simpelthen flere mindre jordskælv i området, men de største kommer selvfølgelig i timerne og dagene efter. Det er ikke overstået i Nepal, og det er ikke til at sige, hvornår det klinger helt af«, siger seniorforsker og seismolog Trine Dahl-Jensen fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
fortsæt med at læse
