Når jorden ryster under børn, kan der dukke de mest besynderlige spørgsmål op i de små hjerner.
Da voldsomme jordskælv ramte Indonesien i 2004 og Haiti i 2010, så brugte de udsendte psykologer mange kræfter på at få børnene til at forstå, at katastrofen altså ikke var en straf for noget, børnene havde gjort. Det fortæller Anne-Sophie Dybdal, der er børnepsykolog i Red Barnet.
»Børnenes forældre havde fortalt dem, at jordskælvet kom, fordi de havde været uartige. Så det var en vigtig opgave for os at forklare, hvad et jordskælv egentlig er, og hvad de skal gøre, når jorden rumler. Det gjorde dem mere rolige«, fortæller hun.
LÆS ARTIKEL
Derfor ramte jordskælvet netop NepalRed Barnets afdeling i Nepal vurderer nu, at op mod to millioner børn er hårdt ramt af det jordskælv, der ramte det fattige land i Asien i lørdags. Dødstallet bliver ved med at stige og er i skrivende stund omkring 4.000, mens et endnu større antal er sårede. Særlig slemt er det gået ud over hovedstaden Kathmandu. Flere hundredetusinde mennesker sover i telte af frygt for, at et af de mange efterskælv, som der har været 60 af, vil få deres hjem til at styrte sammen over dem, mens de sover.
Børn drysser apatisk rundt i gaderne
En ting er, at mange børn mangler tag over hovedet, ligesom adgangen til rent drikkevand og mad er begrænset. Noget andet er, at hvordan børnene reagerer psykisk på katatrofen.
»Mange børn bliver adskilt fra deres forældre. Børnene er chokerede, nogle ligefrem panikslagne. Du vil se børn, som apatiske drysser rundt i gaderne med tomme øjne. Nogle handler i panik. De løber ind farlige steder i bygninger uden at tænke sig om. Den normale måde at reagere på bliver sat ud af spil. De græder meget. Bliver apatiske og desorienterede. De ser deres forældre gå i panik, og det smitter af på dem selv. Det er alt sammen tegn på, at børnenes verden er ved at ramle sammen«, siger Anne-Sophie Dybdal.
En central opgave er derfor at yde psykologisk førstehjælp til de mange børn i katastrofeområdet. Red Barnets personale i Nepal er trænet i, hvad de skal gøre med børn, der er bange og i panik. De er trænet i at tale med både børn på fire og 12 år, som udtrykker deres bekymringer på forskellig vis. Ét spørgsmål, som går igen hos mange børn, er, om det sker igen? Kommer der flere jordskælv?
»Vi må aldrig love, at der ikke kommer flere jordskælv. I stedet er det afgørende at forklare børn, hvad de skal gøre, hvis der kommer nye rystelser. Vi skal passe på dem. Vi fortæller dem, at de skal kravle ind under et bord eller gemme sig under en anden stabil struktur. De skal kende udgangen, der hvor de opholder sig. Og nogle voksne skal hele tiden vide, hvor de er henne«, siger Anne-Sophie Dybdal.
LÆS ARTIKEL
Tiden går i Nepal: Dem, man finder i murbrokkerne nu, er dødeRed Barnet sætter telte op, der fungerer som særlige beskyttelseszoner for børn, hvor de kan lege, få undervisning i, hvordan de skal forholde sig under katastrofen, og hvor de helt simpelt kan tale med en voksen om, hvad de tænker på. De kan også sidde i teltene med deres skolebøger og suge læring til sig, mens skolerne er lukkede på grund af jordskælvet. Det er centralt, at »børn ikke driver omkring alene i gaderne«, fortæller Red Barnets børnepsykolog. For så er der risiko for, at nogen gør dem fortræd.
»Det kan lyde vanvittigt, at nogen kan finde på at udnytte børn, der er i en så skrøbelig situation. Men det ser vi altså. Der står altid nogle gribbe klar til at udnytte situationen. Der er eksempler på, at børn bliver bortført og solgt for at blive udnyttet i prostitution. Ligesom de kan blive misbrugt seksuelt eller overfaldet. Derfor bruger vi meget tid på at registrere og tælle alle de børn, der kommer og søger beskyttelse. Så vi kan reagere, hvis et bestemt barn pludselig ikke kommer hos os mere. Nogle skal holde øje med, om der er børn, som forsvinder midt i det kaos, der er. Vi fortæller selvfølgelig også deres forældre, at det er forbundet med risiko at lade børnene gå alene og ubeskyttede omkring«, siger Anne-Sophie Dybdal.
Devendra Tak er bosiddende i Indiens hovedstad New Dehli, hvor han arbejder som talsperson for Save The Children. Han ankom til Kathmandu søndag for at tage del i hjælpearbejdet. Via en skrattende telefonforbindelse fra byen fortæller han, at situationen i Kathmandu er meget vanskelig. Ganske som Anne-Sophie Dybdal nævner han risikoen for, at børn bliver udnyttet og solgt til prostitution, da mange af dem er alene i gaderne.
»Børn sov i gaderne i nat. De er bange for at gå ind i husene. De leder efter beskyttelse, og mange er adskilt fra deres forældre. De går rundt i gaderne og ser bange og forvirrede ud. De siger, at de gerne vil være sammen med deres forældre, men i praksis har deres forældre travlt med at genopbygge deres hjem. Forældrene arbejder på at skaffe mad, medicin og andre fornødenheder, så børnene bliver ofte overladt til sig selv. De bliver forsømt. Skolerne holder lukket, og mange går rundt alene«, siger Devendra Tak.
To millioner børn er ramt
Han fortæller, at den offentlige transport i Kathmandu er brudt sammen, og kommunikationslinjerne er ustabile, hvilket gør det sværere at sørge for børnene. Men han understreger, at det formentlig er langt værre i nogle af de byer og landsbyer, der ligger tættere på jordskælvets epicentrum omkring 80 kilometer nordvest for Kathmandu.
»Vi lægger mange kræfter i at sørge for, at der kommer nødhjælp og redningsmedarbejdere derud nu, så folk kan få de mest basale fornødenheder og blive reddet ud fra områderne. Over hele Nepal er to millioner børn påvirket af jordskælvet, vurderer vi. Vi gearer op nu til at hjælpe omkring 400.000 børn. Det er, hvad vi kan, på nuværende tidspunkt«, siger han.
LÆS ARTIKEL
Sådan hjælper du ofrene for jordskælvet i NepalBørnene har brug for mad, drikke og medicin. Nyfødte børn har brug for en høj standard af hygiejne, hvilket kan være svært at tilvejebringe i et fattigt land efter et jordskælv. Ikke mindst i Kathmandu, der lørdag aften blev ramt af kraftige regnskyl. Det kan blive en »hasarderet« start på livet for spædbørn, da hospitalerne er overfyldt med sårede fra jordskælvet, og det er stort set umuligt at komme til at tale med en læge eller andet sundhedspersonale, da de koncentrerer sig om den livreddende indsats.
Katastrofens psykologiske påvirkning af børnene er kolossal, siger Devendra Tak.
»Det er det absolut vigtigste punkt. Forestil dig frygten hos de børn, som aldrig har oplevet sådan en situation før. De har aldrig set deres forældre have traumer, smerter og frygt på denne måde før. Når et barn ser sine forældre være sådan, så bliver de helt hjælpeløse. De aner ikke, hvad de skal stille op, og deres situation er kritisk«, siger han.
Hvordan bliver børnenes fremtid påvirket af den situation, de står i nu?
»Det ved jeg simpelthen ikke. Det er deres nuværende liv, vi er bekymret for. De skal have mad, medicin og omsorg. De kommer tit i sidste række, fordi alt først handler om at redde folk ud af ruinerne. Så vi må beskytte børnene«, siger Devendra Tak fra Save The Children.
fortsæt med at læse
