De stod på spring i spadseredragter, jakkesæt og med færdige politiske dagsordener, dagen efter Ed Miliband var gået af som det britiske Labourpartis leder, i erkendelse af at han ikke havde formået at blive vælgernes foretrukne premierminister ved valget i maj.
Den næste generation af håbefulde partiledere var parate til at kæmpe på den politiske tribune om, hvem der havde den bedste plan til at modernisere, strømline og ganske enkelt gøre Labour sexet nok igen til at appellere til de britiske vælgere.



























