Engang eksisterede fængslet ikke officielt. Ingen uden for murene kendte adressen, og ingen veje eller kort førte hertil. De 200 politiske fanger vidste ikke, hvor de var, hvorfor de var der, hvor længe de skulle være der, eller om det var nat eller dag udenfor.
»Det var en mærkelig uvirkelig virkelighed herinde dengang. Og det ubehagelige er, at den på mange måde fortsætter. Selv 25 år efter kan det godt føles helt uvirkeligt at være her«, siger Helmuth Frauendorfer.


























