Fem af landsbyens ældre ligger ganske nøgne på jorden og hviler sig under et skyggefuldt træ. Oridur er ikke den ældste, men han er den største. Det er ham, der bestemmer og fører ordet.
Oridur hilser dovent og uinteresseret, men da talen falder på regeringens planer om at lave sukkerørsplantager og fabrikker i området, kommer han hurtigt på benene. Han slår et stykke stof omkring sig, mens han med stor styrke forlanger, at regeringen lader hans folk være i fred.


























