Hvordan kan Nato over for Rusland optræde på en måde, der på den ene side er så overbevisende, at russerne ikke forsøger sig med en form for snigende invasion i de baltiske lande uden samtidig at vise så stor styrke, at generalerne i Moskva med en vis ret kan frygte et vestligt overraskelsesangreb?
Nogenlunde det regnestykke bakser Nato’s militære planlæggere og medlemslandenes ambassadører i det indflydelsesrige Nordatlantiske Råd, der styrer Nato mellem diverse ministermøder, med.
