Liv er i fare, når religiøse følelser vejer tungere

Naed Hattar blev ramt flere gange.

Han var en fremtrædende forfatter i Jordan - og det seneste offer i en lang række af kulturpersoner, som er blevet myrdet - eller forsøgt myrdet - for at have krænket religionen.

Hattars brøde var tilsyneladende, at han havde delt en tegning på facebook. Den viste en skægget mand i en seng med to kvinder, mens han bad Gud om at bringe ham nødder og vin - et billede, der blev set som en kritik af islamisternes moral.

Det fik Jordans ministerpræsident til at beordre forfatteren anholdt og retsforfulgt. Og Hattar blev da også skudt ned foran retsbygningen i forbindelse med retssagen.

Her er nogle af de angreb, der er begået mod tegnere, filmfolk, forfattere eller andre, som er blevet beskyldt for at fornærmet religiøse følelser:

Kurt Westergaard: Manden bag en af de danske muhammedtegninger, der fik den muslimske verden eksplodere i vold og vrede, blev nytårsdag 2010 angrebet af en somalier. Manden var bevæbnet med en økse og smadrede pludselig en terrassedør for at komme ind til tegneren, der nåede ind i et sikkerhedsrum, hvorfra han kunne alarmere politiet. Det kostede Muhudiin Mohamed Geele en dom på fængsel i ti år.

HØJESTERET

William Nygaard: Den norske forlagsdirektør blev hårdt såret af skud ud for sit hjem i 1993 ved et angreb, der var knyttet til Irans religiøse fatwa-dom mod forfatteren Salman Rushdie og alle, der havde med udgivelsen af hans bog 'De sataniske vers' at gøre. Han blev ramt af tre såkaldte dumdumkugler, men overlevede. Bogens japanske udgiver blev slået ihjel og den oversætter, der sørgede for en italiensk udgivelse, blev forsøgt myrdet.

Lars Vilks: Den svenske kunstner tegnede i 2007 Muhammed som en hund. Og så begyndte dødstruslerne, angrebene og drabsforsøgene. Vilks var tilsyneladende målet, da den dansk-palæstinensiske Omar El-Hussein i februar 2015 åbnede ild mod kulturhuset Krudttønden, hvor der var et møde om truslerne mod ytringsfriheden. Han fik ikke ram på Vilks, men myrdede en tilfældig, filminstruktøren Finn Nørgaard.

Theo van Gogh: Den hollandske filminstruktør blev skudt på åben gade i Amsterdam i 2004, hvorefter gerningsmanden stak ham og skar halsen på sit offer op. van Gogh havde lavet en kritisk film om islam og religionens kvindeundertrykkelse. Gerningsmanden viste sig at være en 27-årig hollandsk-marokkansk mand, Mohammed Bouyeri, der fik livstid for ugerningen. Han viste sig at være medlem af en terrorcelle, Hofstadsgruppen, hvis medlemmer siden hen fik fængsel for terroraktiviteter og for at have opfordret til had mod ikkemuslimer.

'Charlie Hebdo': To algerisk-franske brødre trænger ind på satiretidskriftet Charlie Hebdos redaktion i Paris og åbner ild mod de tilstedeværende. Bladet er kendt for kras samfundssatire og havde blandt andet flere gange formastet sig til at gøre grin med Muhammed. Det havde tidligere fået brændt sin redaktion af og var beskyttet af bevæbnede vagter, da angrebet skete.

OFRE

De tilfælde er alle europæiske og viser sammenstødet mellem ytringsfriheden og kravene om, at religiøse følelser skal beskyttes mod krænkelser.

I den muslimske verden er problemet langt mere omfattende. Utallige mennesker er blevet retsforfulgt, truet, angrebet eller som i Naed Hattars tilfælde slået ihjel for tegninger eller udsagn, der er blevet set som stridende mod islam. Det har ramt både kristne og muslimer, der enten er dømt til piske-, fængsels- eller dødsstraffe eller som har måttet flygt fra deres hjemlande på grund det, der er opfattet som fornærmende optræden over for islam.