Fælles kontrol af EUs grænser styrkes

Mens årets antal bådflygtninge til De Kanariske Øer nåede 30.000, besluttede Europas ledere i aftes at styrke samarbejdet om bevogtning af kontinentets grænser til havs. Uden at udmønte planerne i detaljer satte stats- og regeringslederne gang i en ny satsning, der efter EU-kommissionens mening vil føre til en permanent, fælles kystbevogtning i løbet af nogle år. Der var bred opbakning til konklusionerne på topmødet, som lægger op til en »hurtig forøgelse af kapaciteten« for det europæiske grænseagentur, Frontex, der hidtil kun har haft ret beskedne midler. 250 millioner Frontex får foreløbig øget sit budget for næste år fra 140 til 250 millioner kroner, og agenturet får samtidig til opgave at lave et register over de skibe, fly, helikoptere og andet udstyr, hvert enkelt EU-land kan stille til rådighed. EU-lederne beder også agenturet om »hurtigst muligt« at etablere et »permanent netværk« mellem kystpatruljerne i de sydeuropæiske lande, hvis kyster hvert år modtager tusindvis af udsultede og desperate bådflygtninge fra Afrika. Spanien, Italien, Grækenland og Portugal gentog i aftes nødråbet om hjælp til at bevogte øerne i Middelhavet nær Nordafrika og De Kanariske Øer i Atlanterhavet ud for den vestafrikanske kyst. Sydeuropæisk bøn om hjælp Efterhånden som antallet af bådflygtninge eksploderede i sommerens løb, med en lang række drukneulykker og kaotiske tilstande på kysterne til følge, har de sydeuropæiske EU-lande gang på gang bedt om hjælp. EU’s ret nye grænseagentur fik i august for første gang til opgave at koordinere fælles operationer med frivillig medvirken fra flere medlemslande, både ved Kanarieøerne og omkring Malta. Men uden eget mandskab og materiel har Frontex’ gennemslagskraft været begrænset. Indtil nu har kun få EU-lande deltaget i enkelte midlertidige operationer. Det er slet ikke nok, mener især den spanske regering og kommissionen, som advarer om, at Europa bør være meget bedre rustet til at løfte opgaven i fællesskab, når strømmen af ulovlige indvandrere igen tager til næste sommer. »Vi skal have det her i gang, før druknesæsonen begynder igen. Det drejer sig ikke om at lukke Europa, men om at redde liv og afskrække ulovlige indvandrere og de menneskesmuglere, der udnytter dem«, siger Friso Roscam-Abbing, talsmand for EU’s justitskommissær, Franco Frattini. Penge til immigration Samtidig glæder kommissionen over, at Europaparlamentet i går godkendte en øremærkning af langt flere penge end sædvanligt til EU-samarbejde om immigration: 30 milliarder kroner i perioden 2007-2013. Pengene skal fordeles i fire forskellige fonde, der blandt andet skal støtte fælles operationer ved de ydre grænser, asylbehandling og styrkelse af integration. Danmark vil kun få adgang til en lille del af de penge, fordi vi har et forbehold for det retslige samarbejde. Men for andre lande er fondene et vigtigt nyt redskab. »I første omgang får vi regeringernes ord for, at grænsesamarbejdet skal styrkes med penge og beføjelser. På længere sigt er det oplagt, at Frontex bør have eget materiel, så de kan arbejde mere effektivt«, siger Friso Roscam-Abbing. Så vidt er de fleste europæiske endnu ikke parat til at gå, men topmødet sendte et klarere signal end hidtil om, at strømmen af ulovlige indvandrere er hele EU’s problem. »Det er vigtigt med et klart signal. Vi skal forstærke bestræbelserne på at løse opgaven i fællesskab. Det er ikke noget, Spanien, Portugal, Italien og Grækenland hænger på. Det er en fælles opgave«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen. Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, understregede, at planerne »først og fremmest gælder at redde liv«,. Fogh pegede på, at topmødet samtidig vil styrke hjælpen til de fattigste lande i Afrika. »En vigtig del af indsatsen er, at vi sikrer bedre livsbetingelser og udviklingsmuligheder for mennesker, der lever i fattige lande i Afrika«, sagde han. Frygt for Fort Europa Men ikke mindst Europas menneskerets- og flygtningeorganisationer er bekymrede for udviklingen. Det gælder bl.a. Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil, ECRE, der er en paraplyorganisation for en række ngo’er på flygtningeområdet, blandt andre Dansk Flygtningehjælp. »Europa siger til afrikanerne: Hvis I vil komme og arbejde, studere eller være sammen med jeres familie, er vi klar til at tale. Men hvis I flygter for jeres liv, vil døren forblive lukket«, siger ECRE’s generalsekretær, Bjarte Vandvik.