Åbent oprør i Makedonien

Politiken torsdag: Makedoniens eksistens som nation er truet af albanske oprørere, erklærede landets præsident Boris Trajkovski i går. Hans udtalelser kom samtidig med, at der udbrød nye kampe mellem makedonsk politi og militær på den ene side og albanske oprørere på den anden. I går morges rykkes jugoslaviske tropper ind i sikkerhedszonen i det sydvestlige hjørne af Serbien og blokerede dermed en af de ruter de albanske oprørere har benyttet sig af de seneste måneder. Nye uroligheder I går eftermiddags udbrød der alvorlige uroligheder i Tetova. Byens centrale gade og torve var fyldt med demonstrerende albanere, der råbte slagord mod regeringen, mod de makedonske styrker og hyldede UCK, som den nydannede oprørsstyrke kaldes. En kilde i byen rapporterede, at der er voldsomme skyderier. To makedonske politifolk og seks albanere meldes dræbt, og der skal være mange sårede. »Det ligner optræk til en massakre. Vi frygter, at det bliver en forfærdelig aften og nat. Folk på gaderne er vildt ophidsede. Ingen kan kontrollere, hvad der kommer til at ske nu«, sagde Xhevat Ademi, formand for foreningen af politiske fanger i Makedonien i telefonen. BBC oplyste, at man kunne høre både skud fra maskingeværer og enkelte dumpe brag fra morterer i og omkring Tetova. »De albanske guerillastyrker har ændret taktik. De har omgrupperet sig i bjergene langs grænsen til Kosovo og yder voldsom modstand mod vore sikkerhedsstyrker«, sagde en talsmand for det makedonske indenrigsministerium, Stevo Pendarovski. Kampe i landsbyer Vestlige observatører oplyste i går eftermiddags, at der er kampe omkring flere små landsbyer langs grænsen nord for Tetova, et område, hvor der næsten udelukkende bor etniske albanere. Makedonske styrker har overtaget kontrollen med den lille by Tanusevci nord for hovedstaden Skopje, som de albanske oprørsstyrker havde holdt besat i flere måneder. Til gengæld har albanerne så overtaget kontrollen med to andre landsbyer i nabolaget Brest og Malino. I forgårs forsøgte de moderate albanere i Makedonien at kanalisere krisen ind i en politisk manifestation med en fredelig demonstration i Skopje, hvor op mod 30.000 albanere deltog under mottoet »Fred og Retfærdighed«. Arben Xhaferi, formand for det albanske demokratiske parti, der er med i koalitionsregeringen, sagde, at de albanske krav er, at de får repræsentation i regering og lokale bystyrer, der svarer til deres andel af befolkningen. De ønsker også, at Makedonien ændres til en føderation mellem to »nationer«, hvor også albansk bliver officielt sprog. Endelig kræver man, at Kosova bliver uafhængigt. Men meget tydede i aftes på, at udviklingen er ved at løbe ud af kontrol for de moderate kræfter i den albanske halvdel af landet. For hver dræbt albaner kan UCK rekruttere mindst 100 nye soldater, siger en kilde. Arbejdsløsheden i den albanske halvdel af landet ligger på mellem 50 og 60 pct. og utilfredsheden blandt især de unge er enorm. Officielt har Makedonien 2,1 million indbyggere. Ifølge en folketælling fra 1991 udgør albanerne 24 pct. af befolkningen. Reelt er tallet højere, måske omkring 35-40 pct.