Markant højkommissær siger uventet stop

Politiken tirsdag: Mary Robinson har uventet meddelt, at hun ikke ønsker at fortsætte som FNs højkommissær for menneskerettigheder, når hendes embedsperiode udløber til september. Hun offentliggjorde sin beslutning i går ved åbningen af den 57. samling i FNs Kommission for Menneskerettigheder, der finder sted i Geneve. Den 56-årige Mary Robinson forklarede sin tilbagetræden med, at hun ser sig i stand til at opnå bedre resultater, når hun ikke længere er underlagt de »begrænsninger«, der nødvendigvis følger med et job hos en organisation som FN. Mary Robinson blev udnævnt til kommissær for menneskerettigheder i september 1997, efter at hun i syv år havde været Irlands præsident. I de forløbne knap fire år har hun gjort stillingen som menneskerettighedschef til en af de højest profilerede poster i FN-systemet. Adskillige gange har hun uforfærdet stukket hånden i hvepsereder ved at kritisere store lande som Kina, Rusland og Indonesien for brud på menneskerettighederne. Men hun har også taget bladet fra munden, når Vestens demokratier efter hendes opfattelse var på gyngende grund. Under NATOs luftangreb på Jugoslavien kritiserede hun således, at bombningen kostede civile menneskeliv, og satte spørgsmålstegn ved, om militæroperationen overhovedet var acceptabel. »Når man siger, at man gør det her af humanitære grunde, så skal man samtidig passe på, at man ikke forværrer situationen drastisk for en stor del af civilbefolkningen«, sagde hun dengang. Sociale rettigheder Som FNs højkommissær har Mary Robinson også opfordret til, at verdenssamfundet udvider begrebet menneskerettigheder til i højere grad at omfatte sociale og økonomiske rettigheder. Desuden har hun forsøgt at styrke græsrodsorganisationerne og de regionale organisationers indflydelse på menneskerettighedsarbejdet. Det har dog ikke gjort hende udelt populær hos alle græsrodsorganisationer. I sidste måned blev hun for eksempel kritiseret af nogle græsrødder for at have båret tørklæde under et besøg i Iran og for at opfordre vestlige aktivister på besøg i landet til at gøre det samme. »Sådan er loven i Iran«, sagde hun. Mary Robinsons direkte stil var også kendetegnende for hendes måde at forvalte embedet som Irlands præsident på. Hun blev valgt til Irlands første kvindelige præsident i 1990, og sad på posten indtil 1997, da hun overtog jobbet i FN. Normalt er Irlands præsident i vid udstrækning en kransekagefigur, men Mary Robinson formåede alligevel at markere sig i såvel indenrigs- som udenrigspolitiske spørgsmål. Eksempelvis høstede hun bred anerkendelse for sine konstruktive bidrag til fredsprocessen i Nordirland. Politiker i Irland Før Mary Robinson blev valgt til irsk præsident i 1990, var hun i 23 år medlem af det irske parlaments overhus. Hun er uddannet jurist og tidligere professor i forfatningsret og strafferet, og i 1988 var hun med til at stifte det Irske Center for europæisk lov. Mary Robinson er blot den anden person, der beklæder posten som FNs højkommissær for menneskerettigheder. Hendes forgænger, Jose Ayala- Lasso, forlod posten i 1997 for at blive udenrigsminister i Ecuador. Det er uklart, hvad Mary Robinson præcist vil foretage sig, når hun træder tilbage til september, men hun slog i går fast, at hun fortsat vil beskæftige sig med menneskerettigheder: »Jeg vil også fremover arbejde helhjertet for menneskerettighederne på den måde, jeg er bedst til - som aktivist«, sagde hun og tilføjede, at hun af og til har været en fremmed fugl i FN-systemet: »En besværlig stemme, nogle gange både for mine kolleger i FN og for visse lande«.