Første EU-strid om udvidelse

Frygten for masseindvandring fra Øst fører nu til det første, alvorlige rivegilde i EU under de følsomme forhandlinger om optagelsen af en række nye medlemslande i Østeuropa. I hovedrollerne er Tyskland og Østrig, som kræver langvarige overgangsregler, der skal forhindre, at billig arbejdskraft fra de tidligere jerntæppelande slår bunden ud af det tyske og det østrigske arbejdsmarked efter EU-udvidelsen. Arbejdskraftens fri bevægelighed er et grundprincip i EU»s indre marked, som de nye medlemslande bliver en del af, men Tyskland og Østrig ønsker at holde østeuropæisk arbejdskraft ude i op til syv år efter udvidelsen. Tyskerne og østrigerne er især bekymret for deres grænseområder op til Polen og Ungarn. Selv om de øvrige EU-lande har forståelse for Tysklands og Østrigs bekymring, så er de tysk-østigske krav alligevel blevet et grimt hår i EU-familiens suppeterrin. For regeringerne i Berlin og Wien vil ikke bare smække grænsebommen i for østlandenes arbejdere, de ønsker også at spærre adgangen til Vesten for østeuropæiske firmaer, der tilbyder serviceydelser i lavtlønsområdet. Det gælder bl.a. byggefirmaer, rengøringsfirmaer og autoreparation, hvor østeurpæerne vil kunne udkonkurrere deres tyske og østrigske konkurrenter på prisen. Men dermed vil Berlin og Wien også sætte grundprincippet om varernes fri bevægelighed ud af spillet, og det har bragt gemytterne i kog forud for et møde mandag for de 15 EU-landes udenrigsministre i Bruxelles. Og stemningen bliver ikke bedre af, at EU-landene faktisk allerede har afsluttet deres forhandlinger om handel med serviceydelser i forbindelse med udvidelsen. Tyskerne og østrigerne ønsker altså at genåbne dette kapital i forhandlingerne, og det er bestemt ikke velset i EU. Som for at gøre hundeslagsmålet totalt lod Spanien for en uge siden forstå, at den spanske regering kun kan acceptere en særlig overgangsordning for Tyskland og Østrig, hvis EU-landene til gengæld går med til, at Spanien kan beholde sin milliardstøtte fra EU efter udvidelsen. Spanien står til at miste størstedelen af støtten, fordi de nye, fattige medlemslande i Øst fortrænger de fleste spanske regioner fra støtteprogrammerne betalt af EUs strukturfonde. Spanien benyttede det uformelle møde for EUs udenrigsministre i Sverige sidste weekend til at lufte sit krav, og lod forstå, at manglende forståelse fra de andre EU-lande kunne skabe vanskeligheder for forhandlingerne om udvidelsen. Reaktionerne lod ikke vente på sig. EU-kommissionen og en række lande, heriblandt Tyskland og Østrig, afviste pure at kæde støtten til Spanien sammen med forhandlingerne om EU-udvidelsen. Det ville åbne en ladeport for nationale særinteresser, som kunne bringe hele udvidelsen i fare. En løsning er endnu ikke fundet, og der er ikke meget, der tyder på, at det vil lykkes for udenrigsministrene at redde kastanierne ud af ilden på mandag. Omvendt er det forventningen i Bruxelles, at Tyskland og Østrig vil få en overgangsordning, og at det spanske krav vil blive hørt.