Verdensmarkedet lukket for de fattige

Politiken lørdag: Det er ikke, fordi hun laver Afrikas stærkeste chilisauce, at Monica Khoromana fra Malawi har sved på panden. Mens hun for længst har vænnet sig til de stærke krydderier, der sikrer hendes firma en årlig omsætning på over 15 mio. kroner, så har Monica Khoromana stadig problemer med at få sine varer lukket ind i EU. »Det er lidt af en kamp. Selv om kvaliteten af vores saucer er god, og selv om vi får henvendelse fra butikker, der gerne vil føre vores produkter, så har vi svært ved at få lov til at sælge varerne«, fortæller hun. Typisk kræver myndighederne i de industrialiserede lande, at krydderifabrikken dokumenterer, at den holder en høj standard - både i forhold til kvalitet og i forhold til arbejdsmiljø. »Vi kan ikke få lov at eksportere, før vi udvikler os. Men problemet er, at vi ikke kan udvikle os, før vi får lov at eksportere noget mere. Desuden er det svært for mellemstore virksomheder som vores at afsætte penge til kostbare certifikater«, siger Monica Khoromana. Eksemplet er blot et af mange, der er kommet frem under den store FN-konference om verdens fattigste lande, som bliver rundet af i Bruxelles i denne weekend. Det viser, hvorfor det er så svært for verdens fattigste lande at bevæge sig ud af fattigdommen. »Der er et enormt behov for, at de rige lande åbner deres markeder for eksport fra verdens fattigste lande. Selv om der er sket lidt, så er der stadig talrige forhindringer, der skal fjernes«, siger vicegeneraldirektør i verdenshandelsorganisationen WTO, Ablasse Ouedraogo. Netop WTO har spillet en stor rolle på den ugelange konference. Over en bred kam har de industrialiserede lande benyttet lejligheden til at prøve at overbevise de fattigste om, at de ikke skal blokere for en ny runde af WTO-forhandlinger. Men verdens fattigste lande, hvoraf mange slet ikke er med i WTO endnu, er stærkt skeptiske over for idéen. Deres erfaring er, at frihandel er noget, som kun kommer de stærke til gode. Og statistikken giver dem ret: Selv om verdens 49 fattigste lande huser 650 mio. mennesker, står de kun for 0,4 procent af verdenshandelen. Spørgsmål er, om det denne gang vil lykkes at følge op på de mange flotte ord . Den tidligere radikale politiker Jørgen Estrup, der i dag er cheføkonom i FNs organisation for industriel udvikling, UNIDO, har fulgt hele konferencen, og han er ikke optimist. »Det har vist sig at være utroligt svært at få skabt det samarbejde, som gør, at man står med nogle konkrete planer at gå videre med. Det er skuffende. Omvendt kan jeg ikke huske, at det nogen sinde har været en FN-tekst, der har været afgørende for, om tingene rykker. Det vigtige er, at de rige lande nu viser en vilje til at afsætte nogle flere penge og til at løse problemerne, som vi kender«, siger han.