»Kyoto handler om psykologi«

Lederen af FNs klimapanel (IPPC) i Genève, Narasimhan Sundraraman, slog i går kraftigt til lyd for, at klodens rigeste nationer søger at leve op til Kyoto-traktatens målsætninger og aftaler en strategi, der kan bremse den globale opvarmning. Også selv om det kan blive nødvendigt i første omgang at gøre målsætningerne mindre vidtgående for at få USA med. Sundraraman sagde i et telefoninterview med Reuters, at med temperaturer, der nu stiger tre gange hurtigere end de sidste 100 år, skal begyndelsen til at vende denne udvikling gøres nu. »Klimaforandringer er ikke et problem, vi kan løse inden for de næste ti år. Det vil tage os 50 år, men vi er nødt til at komme i gang og jo før jo bedre. Kyoto-traktatens væsentligste betydning ligger efter min mening i dens psykologiske aspekter og ikke i de kvantitative«, sagde han. Uenighed Uenighed om tal har været det centrale stridspunkt mellem USA på den ene side og EU, der har opbakning fra de fleste internationale miljøforkæmpere, på den anden side. Parterne er uenige om, hvorvidt de målsætninger for begrænsning af udledning af de såkaldte drivshusgasser, der blev nedfældet i Kyoto-traktaten af 1997, skal stå ved magt. Drivhusgasserne menes at være hovedårsagen til den opvarmning, der er sket af Jordens atmosfære og de klimaændringer, denne er ved at udløse. I modsætning til sin forgænger, Bill Clinton, der var positiv over for Kyoto-traktaten, har den amerikanske præsident George W. Bush tidligere i år erklæret, at USA ikke agter at følge den. Hans begrundelse herfor er, at dette ville kunne skade den amerikanske økonomi. Bush har også givet udtryk for, at det er uretfærdigt, at nye økonomiske stormagter som Kina og Indien ikke skal leve op til de samme restriktive miljømål. Kompromisforslag EU og andre miljøforkæmpende lande har øget deres bestræbelser for at redde Kyoto-traktaten, der endnu ikke er formelt ratificeret af nogen industrination, forud for den næste forhandlingsrunde, om hvordan traktatens mål skal virkeliggøres. Parterne mødes næste gang i Bonn i Tyskland 16. juli. Japan, der har påtaget sig mæglerrollen, har skitseret nogle kompromisforslag, der skal give indrømmelser til nogle af de amerikanske indvendinger og gøre det lettere for verdens største økonomi og verdens største forurener at leve op til målene. Men EU, hvor mange af medlemslandenes regeringer betragter Kyoto-traktatens målsætninger om at beskære den globale udledning af drivhusgasser med 5,2 procent i forhold til niveauet fra 1990 som minimale betingelser, har indtil videre ikke vist mange tegn på være parat til at revidere tallene i noget omfang. Sundararaman siger, at videnskaben ikke kan sige præcist, hvor grænserne skal fastlægges. »Det er et politisk spørgsmål«, sige han. »Som et psykologisk første skridt er den præcise grænseværdi ikke væsentlig. Kyoto handler om psykologi - der er ikke noget videnskabeligt grundlag for at lægge sig fast på netop 5,2 procent«. Sundararaman siger, at forskning klart har vist, at det meste af den stigning, der er registreret i globale temperaturer over de sidste 50 år, kan henføres til menneskeskabte faktorer, med kuldioxidudledningen fra fossile brændstoffer som den største synder. I betragtning af, at det vil tage lang tid, før eventuelle forholdsregler får nogen målbar effekt på atmosfæren, er det overvejende sandsynligt, at kloden under alle omstændigheder må imødese højere temperaturer i det kommende århundreder. »Spørgsmålet er, hvor meget og i hvilket tempo«, siger Sundararaman.