EU-ledere i tæt politisamarbejde

Politiken fredag: De 15 EU-lande vil i fremtiden arbejde tættere sammen for at forhindre terror-angreb som det, der forleden ramte USA. Samarbejdet skal omfatte både politi, strafferet og efterretning fremgår det af en erklæring, som der stadig sent torsdag aften blev arbejdet på i de 15 hovedstæder. Ifølge Politikens oplysninger forpligter regeringscheferne sig til at vedtage, at de gensidigt skal anerkende hinandens retsafgørelser, og at anholdelses- og udleveringsprocedurerne mellem landene skal forenkles. Ligesom samarbejdet om politi og efterretning er det ting, som EU-lederne tidligere har haft på dagsordenen, men med deres fælles erklæring sender de nu et markant signal om, at området har særlig betydning og skal have endnu større prioritet. Udenrigsminister Mogens Lykketoft bekræfter, at der arbejdes på en erklæring, der indeholder formuleringer om et øget samarbejde. »Der er nogle formuleringer i den retning, men den er ikke færdiglavet endnu«, sagde han sent i aftes. Ekspert tror ikke det er varigt Konklusionen fra én af de førende danske eksperter, professor Ole Wæver, er enkel. Verden befinder sig i en helt ekstraordinær situation, og derfor er der sat parentes om de normale spilleregler. Men kun indtil videre. »Det er en radikal melding fra NATO, men den skal ses i lyset af, at det er en så horribel handling, at alle er villige til at give amerikanerne et stort råderum. Men jeg tror, at når det her er overstået, så vil vi på de fleste punkter vende tilbage til normaltilstanden«, siger Ole Wæver. Dermed afdramatiserer han skrækscenariet for, at den vestlige verden i fremtiden begiver sig ud i vilde aktioner uden at værdige folkeretten et blik. Den version af NATOs beslutning er Enhedslistens Keld Albrechtsen tvivlsom overfor: »Verden vil ikke længere hvile på FNs folkeret, og hvis ikke det hele skal ende i hævnaktioner, må vi umiddelbart efter det her er overstået, få os en alvorlig debat«, siger Keld Albrechtsen. Han er den danske politiker, som mest direkte har talt de vestlige regeringsledere imod. Men også SF og Kristeligt Folkeparti har udtrykt betænkeligheder. George Robertson håber det er nok For NATOs generalsekretær George Robertson var det afgørende i beslutningen om at aktivere den såkaldte muskertér-ed, der indrager terrorangreb i NATO-samarbejdet, at sende et signal om, at sådanne angreb er uacceptable, helt på linie med at kaste atombomber. Og han håber, at dét, sammen med opbakningen fra især Rusland, vil være nok til at afskrække andre terrorgrupper og lande fra at gøre noget tilsvarende. George Robertson understreger overfor Politiken, at en eventuel militær NATO-aktion vil ske i fuld overenstemmelse med folkeretten. Det er endnu ikke klart, om amerikanerne vil gå i aktion på egen hånd, eller om de vil bede NATO om hjælp.